Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Optakten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrene æde Druer
262
- Lars, Herren har vist ikke hørt os. Slaa et Knald
til
Kusken rørte sig ikke.
Da huggede hun i rasende Forbitreise en Hæl ned
mod Vognbunden, saa det rungede:
Kan han ikke høre, Fæ, naar man snakker til
ham ! Slaa et Knald til, siger jeg!
Men uden at røre paa sig og uden at lystre Ordre
brummede Kusken trægt og modvilligt, som var det
ham en Overvindelse at aabne Munden:
- Ta’ #en med Ro, bitte Jomfru Helmer; Husbond
viser sig nok, naar det passer ham .
Lidt efter blev Entrédøren aabnet, og Godsejeren,
Hr. Nils Uldahi-Ege, traadte ud. Han var en lille, ma-
ger Mand med velplejet hvidt Haar og Skæg; smuk og
fin at se til, men med et Par store, vandblaa, upaa-
lidelige øjne.
- Er det en Manér at la’ mig sidde her og vente
til Grin for hele Gaarden! skræppede Fruentimmeret i
Vognen øjeblikkelig op.
Han glippede nervøst med øjnene:
- Saa, saa, Mathilde; Du sidder jo rart . . . og her
kommer jeg jo. Har Du husket Kofferten?
- Ja, den staar hos Lars.
Uldahl saa’ sig hurtig og sky omkring. Saa steg han
op i Vognen og satte sig ved sin Dames Side. Han
fyldte ikke meget der.
Pludselig greb Jomfruen ham haardt i Armen:
- Se, se! sagde hun og pegede over mod Stryge-
stuens Vinduer i østre Fløj der staar din Frue ovre!
Hils paa hende!
Det glimtede ondt i Godsejerens Blik, og han tog
Hatten dybt ceremonielt af. Samtidig fik han et af sine
smaa pikante Indfald: Den kære Familie skulde end
yderligere ydmyges; D ø t r e n e havde han dog endnu
saa nogenlunde Krammet paa!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
