Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Fædrene æde Druer -
– Nu stikker j e g sgu af! sagde ørentvisten - for
nu faar hun sit Anfald.
- Nej, Maren, Maren, vi maa da blive; vi kan da
ikke forsvare for Gud at lade hende ene!
- Faen . . .! sagde Maren og satte i Rend ned ad
en Sidevej.
- Maren, Maren dog .
Johanne havde ganske rigtigt faaet sit Anfald. Hun
løftede sirligt op i Skørterne og begyndte at synge en
lille munter Melodi og dansede dertil. Hendes øjne
skinnede i Skæret fra Maanen; hun var lutter Smil og
Glæde; Livet syntes hende frydefuldt:
Min lille Rosenblomme (sang hun), min søde Rosmarin,
naar Vintren hun er omme, saa vil jeg være din
Spat-Marie stod hjælpeløs og saa’ til. Snart maatte
hun le af Johannes sære Dans; og snart græd hun.
For hvad skulde hun gribe til med hende, nu de var
alene .
Da gjorde hun pludselig omkring og skrumpede
bort, saa hurtig hendes halvandet Ben kunde flytte
sig - -
Og Johanne fortsatte stille sin ensomme Dans i den
lyse Maanenat. Indtil hun omsider styrtede om og blev
liggende.
»Frøken Sofies Hus" laa nede i Elmekrattet ved Fo-
den af de store Fyrretræer, hvis nøgne rustrøde Stam-
mer og vildt strittende Kroner ragede højt op over Par-
kens andre Træer. Og Evigheden sang deri.
Huset var sammentømret af gamle Bræddestumper
og helt overgroet af Slyngroser og vild Klematis. Lej-
ligheden bestod af en Forstue, der tillige benyttedes
som Køkken, og en Salon, fire Alen lang og tre Alen
bred. Og man kunde ikke staa oprejst derinde.
Sofie og hendes »uægte" Fætter, Herredsfuldmægtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
