- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
312

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312 Fædrene æde Druer -

større. Gaarden var en saakaldet ,,Fallitgaard". De to
sidste Ejere havde begaaet Selvmord af Mangel paa
Subsistensmidler.
Men Nils havde jo Penge nok og lod sætte et
Taarn paa Hovedfiøjen - saa havde han noget at
springe ned fra, sagde Omegnen.
Og herind paa Havslunde drog altsaa Nils Uldahl
med sin Kone og sine Børn ; medens han samtidig
nedlagde det kraftigste Forbud mod, at hans Omgivel-
ser nogen Sinde nævnede Ordet Egesborg - saa-
meget mere som Gaarden var bleven købt af en ho-
vedrig Bonde og Studepranger ved Navn Søren Knud-
sen.

Det skar Fru Karen i hendes sensible Hjerte at se,
hvor udmærket Nils og Line stadig kom ud af det
med hinanden; thi selv levede hun Aar efter Aar i en
pinlig Usikkerhed med sin Frantz. Han var aldrig til
at lide paa. Bedst som han tyk og godmodig begyndte
at indgyde Tillid, stak han af. Han havde i sit Ægte-
skab allerede foretaget en seks-syv Lyn-Tournéer, og
det ikke blot rundt i sit Fædreland, men ogsaa i Bro-
derrigerne Norge og Sverig. Og hver Gang var han
vendt miserabel tilbage, skamfulcl, slunken, sløv og
pengeløs. Han lignede, naar han returnerede fra disse
Lystrejser, en stor, gammel, bedrøvet Abe, som til-
skyndet af sine Urlængsler, var brudt ud af sit Bur,
men uvant med Brugen af Friheden atter var vendt
tilbage til Fængselet, Lænkerne og Føden.
Men klog, som hun var, tog Karen disse smaa Ure-
gelmæssigheder paa den eneste rette Maade. Hun
skændte ikke og larmede ikke op, men klædte sig i
Halvsorg, anlagde en blid og lidende Maske og erklæ-
rede, at hendes Livs fornemste Opgave skulde være at
lette deri tunge Prøvelse, der var lagt paa hendes el-
skede Mands Skuldre. – Og lidt efter lidt lykkedes
det hende virkelig ogsaa at lette den saaledes, at hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free