Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Fædrene æde Druer -
- Ja, det er vel hende, der har styret hele den store
Husholdning .
- Det ha’de han hende jo til! . . . Og Nils faar
i k k e Ravnsholt! han og Joachim kan ikke døje hin-
anden siden den latterlige Historie med den Stok .
Men det er d e t, jeg stadig har bebrejdet Frantz, at han
ikke har forstaaet at holde sig til . . . og nu er det
jo snart for sent!
Fru Karen løste Hattebaandene, nippede til sin Madeira
og pustede ud.
Og Fru Resitta betragtede hende stjaalent fra Siden,
halvt uvillig og halvt nysgerrig, idet hun dybt undrede
sig over den Forskel, der, trods alt, kan være paa Men-
nesker .
- Har D u hørt noget om, lille Pige, at Nils vil
købe Egesborg tilbage, hvis han arver Joachim?
- Nej ...
- Aa-r, Du er ganske umulig at tale med!
Lidt efter tog Fru Karen Afsked.
Da hun kom udenfor paa Vejen, sagde hun til sig selv:
- Den kære Rositta, Gudbevares, hun kan saamænd
være meget sød, men hun er og bliver dog et lille
Fredagen mellem Jul og Nytaar var der altsaa Familie-
middag paa Havslunde .
Selskabet sad om Bordet i den store Spisesal.
Nils Uldalil slog paa sit Glas og rejste sig. Der blev
dødsensstille:
-~ Mine Damer og Herrer! begyndte han Maa
jeg paa min kære Hustru3 og egne Vegne bringe Dem
en hjertelig Tak, fordi De har gjort os den Glæde at
møde frem her i Aften. Desværre kan vi ikke, saa ofte
som vi gerne vilde det, nyde godt af Deres udsøgte
Selskab. Jeg lever jo, som De véd, en stor Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
