Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Fædrene æde Druer -
Madam Henriksen var fulgt med ham, at han ikke
skulde gøre Fortræd; og hun vilde helst have standset
ham, om hun havde kunnet:
Finder vi Stokken, skal vi nok skikke Godsejeren
den over, gentog hun atter og atter, alt som de kom
frem finder vi Stokken, skal vi nok skikke Gods-
ejeren den over, for det er jo da saa rimeligt, at Gods-
ejeren nu faar den.
Men Nils ænsede ikke hendes Ord. Han larmede
videre Stokkén s k u 1 d e findes! Det manglede bare,
at de ogsaa skulde snyde ham for den!
Han gennemsøgte Havestuen og Spisestuen og de
tilstødende Værelser. Den var der ikke. Og han kom
ud i den lange, halvmørke Gang, hvor gamle Rinaldo
laa foran Joachims Dør. Hunden løftede Hovedet og
gøede. Men ikke en Lyd hørtes.
Pompadour stillede sig huitig foran Døren:
- Nej, nej, sagde hun - der kan Godsejeren ikke
komme ind, der ligger jo Liget!
Nils greb hende i Armen for at tvinge hende bort;
men hun var stærkere end han, saa at de ligefrem
brødes.
- Forbandede Kælling! hvæsede han og hævede
Haanden for at slaa.
Men hun stødte ham haardt for Brystet, saa at han
tumlede tilbage. Og i det samme undveg hun og løb
ind gennem Stuerne.
Han slog hastig en Haand i Dørgrebet for at aabne.
Men Døren var laaset. Nøglen havde siddet i udvendig;
og Pompadour havde listet sig til at dreje om og tage
den med sig . .
Da gav Nils Uldahl sig til i ubændigt Raseri at
hamre løs paa Døren med Hænder og Fødder, saa at
det gungrede gennem Huset . .
Straks efter kom de andre løbende til og holdt ham
fast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
