- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
371

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fædrene æde Druer - 371

Og man saa’ straks seks gridske Hænder jage frem
for at kapre den .
Ja, saadarf sku’ man ha’ #et! sagde Maren øren-
tvist til Spat-Marie og pegede.
- Ja, de har #et sku’ som Dronninger! nikkede Marie.
- Og saa hører de endda ikke til Familien! mum-
lede Lig-Johanne - Skønt hvem ka for Resten vide det!
Alle tre Madammer var i Søndagspudsen og havde
syet sig et Par ekstra Tøjblomster og Baandender paa
Konehattene for at accentuere Festen.
Spat-Marie humpede rundt med sin Alexandra i en
værkbruden Barnevogn med Gummihjul. Pigen var em-
balleret i Puder og Sjaler; og kun hendes forfærdelige
Svinetryne saas uophørlig gnaskende Bagværk i sig.
Naar den ene Bolle var fortæret, hylede hun op og slog
om sig, indtil hun fik den næste. Moderen rev bog-
stavelig talt Hvedebrødet ud af Hænderne paa de om-
staaende Børn for at fylde det i Datteren. Saaledes gik
det ogsaa hjemme til Hverdag med Føden. Alexandras
to smaa Brødre Anders og Nils Peter, og Lig-Johannes
Juliane holdt sig derfor i Dag klogelig uden for Skud-
vidde .
Spat-Marie, der længe havde kigget langøjet efter Fru
Line, drejede nu Vognen med Datteren resolut i Vejen
for hende.
- . . . #da-a! hilste hun katteslesk - ja vi maa
da ri’nok osse hilse paa Fruen.
Frøken Sofie, der stadig stavrede rundt med Skøjterne
paa, vilde trække sin Moder bort med sig, men Fru
Uldahl blev staaende:
Goddag, Marie! nikkede hun venlig, men undgik
dog at se paa Monstrummet i Vognen hvordan har
vi det?
Jo, Tak, lille Frue, smiskede den anden - saa-
dan som Smaafolk kan ha’ #et . . . Vintren er jo haard!
Alexandra begyndte at grynte ilde. Bollen, hun sad
med, var næsten opædt. Hun hvæsede og brummede
24*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free