- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
380

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

380 Fædrene æde Druer -

se, Isidor, nu har jeg fundet de Billeder frem, vi talte
om igaar . .
Hun skyndte sig ind i Dagligstuen og kom tilbage
med en Papæske fuld af gamle Fotografier, som hun
med nervøs Hast gav sig til at brede ud paa Bordet
foran Sofaen:
- Vi si’er ikke no’et til Far! sagde hun - Vi si’er
ikke no’et til Far!
Gamle Seemann traadte ind:
- Naa, vi har nok travlt? nikkede han, og hans
smaa Sypose-øjne b fornøjet - Goddag, Isidor! God-
dag, Mor! . . . Hva’ tror I, der staar ude i Entréen til
Jer?
Døren gled stille op, og Herredsfuldmægtigens Smaa-
drenge, Povl og Jørgen, viste sig:
- Det var Bedstefar, der tog os med . . . Han sa’e,
vi s k u 1 d e . . .! undskyldte de deres uanmeldte An-
komst og saa hen paa Faderen.
- Men det er jo Børnene! sagde Fruen og løb
til og kyssede og omfavnede dem - D e t var rigtig-
nok er Overraskelse!
Povl, den ældste af Drengene, var slank og mørk-
haaret med et fint, blegt Ansigt og store ,,tænkende",
blaa øjne. Jørgen, den yngste, var tyk, næsten firkan-
tet, lyslokket og gaminagtig.
Gamle Seemanu sendte sin Kone et sky, ransagende
Blik, han havde ond Samvittighed, fordi han lod hende
være alene - men han elskede sin Klub.
- Hvordan gaar det, Mor?
Godt. Far!
- Ja, det kan jeg omtrent tænke, naar Isidor er hos
Dig . . . smilede han lettet.
Og saa tog han en Avis, gik ind i Dagligstuen,
satte sig i en Stol ved Vinduet og gav sig til at læse.
Han begyndte paa Bladets Forside med Titel og Da-
to, og endte paa dets Bagside med Redaktør og Bog-
trykker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free