- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
384

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fædrene æde Druer -
384
Den høje Standlampe paa Midterbordet inde i Dag-
ligstuen var tændt. Lille og topmavet sad Fru Rositta
i dens Skær og syede Børnetøj til ,,Bummertenu,
Stuen var hyggelig udstyret med Tæppe paa Gulvet,
gamle Mahognimøbler og gamle Kobberstik.
Paa Bordet ved Siden af Syæsken stod en Buket
Violer, der fyldte Rummet med sin Vaarduft.
Børnene var bragt til Ro. Alt i Huset var stille .
Saa slog Uhret paa Sekretæren ni. Den lille Frue
løftede Hovedet. Døre blev aabnet og lukket. Det var
Isidor, der kom fra sin Privatlejlighed med sin Pibe og
sin Aftenwhisky.
I Aften havde Herredsfuldmægtigen drukket Te paa
sit Værelse, hvad undertiden hændte .
Da han passerede Fru Rosittas Stol, strøg han hende
blidt ned over Kinden; og hun saa’ op fra sit Sytøj
og nikkede.
Hvorefter han satte sig paa sin sædvanlige Plads for
Bordenden, tog en Bog og gav sig til at læse.
Og Stilheden bredte sig paa ny. Man hørte kun
Uhrets Dikken og den lille hæse Lyd af Traaden, naar
Fruen drog den igennem Lærredet .
Saa bragede der pludselig et Stykke Kul inde i
Kakkelovnen, saa Stumperne raslede mod Laagen.
- Naa . . .! sagde Herredsfuidmægtigen.
- Ja-e . . . smilede Fruen næsten undskyldende.
Hvorpaa de tav videre haardnakket, ubrødeligt, nid-
kært, indtil Uret slog elleve, og man rejste sig for at
gaa hver til sit .
Men i Aften lagde Fru Rositta i Stedet for straks at
sige Godnat, sine Arme om Gemalens Hals, smilede
stille og sagde:
- Saa gik da den Dag til Ende, Isidor! Hvor-
mange af samme Surdejg tror Du, at vi endnu har til-
bage?
- Mange! sagde han ~- Uhyre mange!
- Det var kedeligt . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free