- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
405

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fædrene æde Druer -
405
Det maatte undre enhver, der kendte noget til de
huslige Forhold paa Kragholm, at se, hvorledes Frantz
Uldahl i Aarenes Løb stadig var tiltaget i Fylde og
Omfang.
Man vidste, at Fru Karen førte et strengt økonomisk
Regimente; og Tjenestefolkene klagede altid paa Kosten.
Men hun slog deres Klagemaal ned med at henvise til,
at Herskabet selv levede ingenlunde yppigere.
Og de Lommepenge, hun overlod sin Mand, skulde
ikke lægge Sul paa ham. De strakte akkurat til Tobak
og Tandpulver.
Og alligevel blev han trindere og gladere for hvert
Aar, der gik. Smilet stod ham konstant om Læber og
øjne; og om Natten laa han og klukkede af sin under-
søiske Latter, der nu var udartet til en kondenseret
Fnisen, som ved sin Styrke kunde faa Fru Karen til at
slaa en irriteret Klo i Natskjorten paa ham og hale løs,
indtil han vaagnede og fér gnaven over Ende.
- Hvad ligger Du dog der og ler af, Frantz! Det
er en væmmelig Vane, Du har lagt Dig til. Jeg faar
ikke Søvn i øjnene!
- Ler? Jeg ler sgu ikke!
- Hvad er det da for Lyde, Du frembringer?
- Det maa være min Astma, brummede han - den
er altid værst, naar jeg kommer i Seng.
Onkel Frantz var nemlig begyndt at lide af Aande-
nød, paastod han, og han red til den Ende daglig lange
Ture, hvordan end Vejret var, for at faa frisk Luft og
Bevægelse.
Han red gerne af Sted Klokken et en halv umiddel-
bart efter Middagskaffen, og kunde da blive borte en
fire-fem Timer. To Gange om Ugen, Onsdag og Lørdag,
kørte han til Byen til noget, han kaldte »Landmands-
møder«, hvorfra han først vendte hjem sent paa Natten.
Og Fru Karen gjorde ham aldrig Bebrejdelser derfor,
da dette var hans eneste Form for Udskejelser nu.
I de sidste ti Aar havde han ikke været udenfor Her-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free