Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Fædrene æde Druer -
- Møv, møv . . . gumlede Frantz og krøb længere
ned under Dynen - Lad mig være i Fred!
Men Fru Karen nuslede og puslede omkring ham
paa Kvindevis, syltede ham ind i smertefuld-bebrejdende
Omhu og lod ham ingen Ro. Medens hun dog samti-
dig havde den Glæde at konstatere, at han ikke mere
gav efter for sine mystiske Latteranfald hverken ved
Dag eller Nat. Og hun fattede i sit Hjerte det Haab,
at d~t var Tanken om dette Sølvbryllupspuds, der
havde fremkaldt hans dulgte Munterhed, og at han nu
for stedse var helbredet .
Men da Frantz Uldahl tre Uger efter havde overvun-
det Følgerne af sin Bryllupsrejse, optog han paa ny
sine Rideture og genvandt lidt efter lidt sin fordums
Fylde .
Og en Nat vækkedes Fru Karen af sit Blund ved,
at han igen laa og fnisede underfundigere end nogen
Sinde.
Og da skal hun have grædt sanddru Taarer for an-
den Gang.
Medens ingen nogen Sinde søgte Raad og Hjælp
hos Fruen paa Kragholm, var Fru Line paa Havslunde-
gaard derimod som en Trøstens og Husvalelsens Engel
for den ganske Egn. Alle syge og sorgfulde kom til
hende med deres Bekymringer. Og hun gjorde, hvad
hun kunde for at glæde og lindre.
Madam Oline Rasmussen, den brystsyge Degns Kone,
stod grædende i Havslunde Køkken.
- Er det saa rent galt med Manden? spurgte Ane
Kokkepige deltagende.
Ok Gud, ok Gud, ja, det er saa rent, rent snavs
hulkede Oline - og nu mente da baade Jens
Oluf og jeg, at vi vilde bede Fruen se over, om hun
da vil . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
