Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Fædrene æde Druer
Og da han syntes at høre en svag Puslen inde bag
Døren, en stille Skuren, som om en Slaa blev skudt
fra, gentog han sin Banken højere og kraftigere og
nævnede paa ny sit Navn og sit Ærinde.
I det samme blev Døren hastig aabnet, og han saa’
som i et Syn Nils Uldahls forsvirede Ansigt indrammet
af det hvide Haar og Skæg:
- Snak med min Kone! Dette her kommer ikke
mig ved!
- Jamen, Onkel Nils, din Kone er jo slet ikke inde
i disse .
Men førend Isidor fik talt ud, blev Døren atter slaaet
i, og Slaaen skudt for.
Det viste sig ved Kreditforeningens indgaaende Un-
dersøgelse, at Nils Uldahl var en saa godt som ruineret
Mand.
Hans hele store Formue var løbet ud i Sandet. Hvad
han havde brugt den til, forstod ingen. Det ene-
ste synlige Resultat af Pengene var det Taarn, han
i sin Forfængelighed havde faaet muret til Hu-
set .
Men Mand og Mand imellem fortaltes det, at han
havde ødet Slægtens Formue bort paa Spil og Kvinder.
Blandt andet, sagde man, at en daværende Tronarving
og nuværende Monark, der en Tid var berømt for sin
Spillesyge, skulde en Nat ved en Revanche-Baccarat
have blokket ham for op imod Hundrede Tusinde Kro-
ner, som Nils næste Dag prompte lod udbetale. Man
var jo Gentlemen paa begge Sider!
Og endvidere paastodes det, at en yngre, letlevende
Skuespillerinde i Hovedstaden ved ekstraordinære Lej-
lighedar bar paa sin befærdede Barm et svimlende kost-
bart Smykke, som Herren til Havslunde skulde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
