Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paa Havslundegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrene æde Druer -
498
ikke sove, thi jeg har saa meget forfærdeligt at tænke
paa. En frygtelig Hemmelighed hviler paa mit Sind
foruden alt det andet sørgelige med Fader, Moder og
Søstrene. Men nu k a n jeg ikke længere bære den
alene. Hvis Du var her i dette øjeblik, tror jeg, at jeg
f o r t a 1 t e Dig det hele, saa forpint er jeg af at gaa
og bære paa noget, som ingen anden véd; og nu vil
jeg s k r i v e det, for naar jeg skriver til D i g, Isidor,
er det, ligesom Du sidder her ved Siden af mig og
hører paa mig: Det er Johanne, Du véd, hende De
kalder Lig-Johanne. og som de siger er Faders
Søster og alligevel har et Barn med ham. D e t e r
hende, der har slaaet Pin’de-Jens ihjel,
I s i d o r! Er det ikke forfærdeligt? Du var jo selv her-
ude og undersøge, da det var sket; og I troede alle-
sammen, at han selv ved en Ulykke var kommen ind
under Hestene. Men det er Johanne, der har k a st et
ham derind! Jeg stod bag Døren til Foder-
ben og saa’ det hele! Hun kom bærende med
ham paa Armene inde fra hans Kammer; hvad de havde
bestilt derinde, véd jeg ikke; jeg hørte bare, at hun
bad ham om nogle Penge, som han ikke vilde give
hende, og saa raabte hun højt, og saa blev alting
stille; men da hun kom bærende med ham inde fra
Kammeret, saa’ han allerede ud, som om han var død,
maaske har hun kvalt ham; og saa bar hun ham
hen bagved Kørehestene og kastede ham
ind under dem! Og saa løb hun sin Vej, og jeg
ogsaa. Det var, ligesom der faldt noget ned inde i mit
Hoved, og jeg 1 ø b ned gennem Kostalden og Svine-
stien og ned i Laden, hvor jeg gemte mig inde i
Halmen og laa og skreg og sang og græd og slet ikke
vidste af mig selv, førend Forvalter Larsen pludselig
sad ved Siden af mig og trøstede mig og spurgte, hvad
der var i Vejen, og vilde kysse mig; men jeg slog
ham lige midt i Ansigtet og slap fra ham og ud af
Laden; jeg véd slet ikke, hvor Tyrk var bleven af, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
