Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530 Fædrene æde Druer
Es i Vejen, saa at alt fremdeles henlaa i Uvished og
Mørke .
Ogsaa fra Samkvemmet med sine Søstre havde Frø-
ken Sofie trukket sig tilbage. Hun fandt i sit lille, op-
rørske Hjerte, at de bar sig lavt og usselt ad ved saa-
ledes at tage Faderen til Naade, blot fordi han nu,
som hun i sin ungdommelige Kortsynethed kaldte det:
»krøb og logrede og skabede sig hellig !«
Og hun undgik deres Selskab og strejfede Dagene
igennem kun fulgt af Tyrk rundt i Skovene og langs
Bugtens Strand .
Hun var som en fredløs og vildfaren lille Fugl, der
en Nat pludselig var vaagnet af sine Drømme og har
set, tæt foran sig, i et Kattedyrs gulgrønne Blik al
Livets isnende Rædsel .
Kære, kære Isidor (skrev hun for sidste Gang i sin
Dagbog), jeg kan ikke mere holde Livet ud. Naar de
andre i Eftermiddag tager herfra, tager jeg ikke med.
Jeg v i 1 ikke bort fra Havslunde! Jeg vilde jo allige-
vel bare springe af Vognen og skrige og skrige og
løbe tilbage og blive vanvittig af Længsel! Hvor kan
man dog elske et Sted saa højt, hvor man har haft
det saa ondt? Jeg véd det ikke. Nej, jeg vil dø, det
er det eneste, der er for mig at gøre. 0 g s a a e r
der jo ogsaa alt det andet forfærdelige,
jeg har oplevet, Isidor, baade det, jeg
har fortalt Dig, og det ingen Mennesker
nogen Sinde skal faa at vide, og aller-
mindst Du! Der er et Sted nede ved Bugten ved
de to høje Klitter, der kan I finde mig, der er saa
kønt. Jeg véd godt, at Tyrk vil springe ud efter mig,
men saa tager jeg ham om Halsen og trækker hans
Hoved ned under Vandet, og saa synker vi begge to.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
