Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
APOTEKEREN. Jeg har flere Gange anmodet Dig om
ikke at kalde det en Butik, Møller?
DYRLÆGEN. Og hvad kan det saa nytte, vi har faaet
Ludvig tilbage igen?
ADJUNKTEN. Du kunde ha’ beholdt den gamle
Provisor, det sagde jeg straks! Saa kunde Ludvig ha’
passet sin Violin.
DYRLÆGEN. Hvorfor skulde han ellers ta’ Undervisning
i Musik derovre i København? Saa behøvede han jo
bare at ha’ læst til Eksamen.
ADJUNKTEN. Naar Du vil gøre en Kræmmer ud af
ham alligevel!
DYRLÆGEN. Stik den, Clausen! Stik den! Jeg holder
med Møller! Enten spiller man, eller man spiller
ikke!
APOTEKEREN. Du passer dog ogsaa dine
Forretninger, Dilling.
DYRLÆGEN (tager en Slurk af Toddyen). Det gør jeg, men
Fandens nødig!
ADJUNKTEN. Det troede jeg, at vi var enige om for
længe siden, at Musik er det eneste, som der er
noget ved her i Livet.
DYRLÆGEN. Jeg holder med Møller: Musik til
Hverdag – og en sød lille Pige i Tilgift om Søndagen
– og saa Toddy over hele Linien! Hæ, hæ!
ADJUNKTEN (slaar efter ham). Lad være, Dilling! Du véd,
jeg sætter Pris paa Dig som Musiker; men jeg
sympatiserer ikke med dit ... dit Privatliv! (Til
Apotekeren): Hvis Du ikke mener, Du har Raad til at holde
en Kandidat til, saa kunde du i det mindste ta’ en
Discipel. Det er det rene, skære Gnavseri at nøjes
med Ludvig og Niels.
DYRLÆGEN. Det rene, skære Gnavseri!
APOTEKEREN (lidt pikeret). Na–aa, jeg kender dog dem,
der holder mere paa Pengene end jeg!
DYRLÆGEN (stikker Adjunkten i Siden med Tommelfingeren).
APOTEKEREN. For Resten ved I jo godt, at jeg er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
