Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
LUDVIG. Det gaar bare ikke an, at vi spiller
begge to.
APOTEKEREN. Vil Du lægge din Kunst paa Hylden?
LUDVIG (tier).
APOTEKEREN. Kaste den Guds Gave bort?
LUDVIG (tier).
APOTEKEREN. Og netop nu, da vi allesammen er
enige om, at Du har haft overordentlig Udbytte af
den Undervisning, Du har nydt i København?
LUDVIG. Jeg behøver vel ikke netop at lægge den
paa Hylden, men ...
APOTEKEREN. Ja, hvor vil Du da lægge den hen?
LUDVIG (smiler).
APOTEKEREN. Staa ikke der og grin!
LUDVIG (alvorlig.) Jamen, Fa’er ...
APOTEKEREN (afbrydende). Tror Du, jeg var kommen
helskindet gennem Livet, dersom jeg ikke havde haft
min Musik og da særlig den store udødelige Haydn
at støtte mig til?
LUDVIG. Jeg holder ogsaa meget af Musik.
APOTEKEREN. Men Du holder maaske endnu mere af
Recepter og ... og engelsk Salt? Er det det, Du
vilde sige?
LUDVIG. Maa jeg tale ud?
APOTEKEREN. Tal!
LUDVIG. Jo, ser Du, Fa’er, for mig har Apoteket her
altid staaet som ... som noget ærværdigt ... noget
næsten helligt. Det er ikke blot Dig, men ogsaa
Bedstefa’er og hans Fa’er igen, der har levet og
virket indenfor disse gamle Vægge. Og naar jeg i
min Barndom hørte Folk tale om det gamle Apotek,
syntes jeg altid, der kom noget ærbødigt i
Tonefaldet, det var næsten, som om de vilde tage Hatten
af, blot de nævnede det; og nu ... nu ...
APOTEKEREN. Hvad nu?
LUDVIG. Nu er det ikke langt fra, at man trækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
