- Project Runeberg -  Mindeudgave / IV Bind /
52

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Scene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


APOTEKEREN (til Adjunkten). Du glemmer, at min
Kone var musikalsk.

ADJUNKTEN. Glemmer? Næi! Aldeles ikke! Paa ingen
Maade! Og havde hun blot faaet en Mand, der havde
forstaaet hende ...

APOTEKEREN. Hva’ si’er Du!

ADJUNKTEN. En Mand, der havde forstaaet
hende
! siger jeg. Hun og jeg kunde meget godt
sammen.

APOTEKEREN (som om der lidt efter lidt gik et Lys op for ham).
Hun og Du ... Ja, ja ... (Griber pludselig fat i
Adjunkten:) Var det ... var det derfor, Du var med
til at faa Drengen døbt Ludvig?

ADJUNKTEN (skriger op). Nej, nu gaar det for vidt!
Din Kone og jeg – jeg! En kongelig ansat
Adjunkt! mener Du skulde – –! Jeg flytter! Jeg
flytter i Morgen den Dag!

APOTEKEREN (hen mod ham, angerfuld). Kære Ven, jeg ...

ADJUNKTEN (som før). Rør mig ikke, siger jeg! – I
er forrykte begge to, baade Du og din Søn! Hele
Apoteket er blevet vanvittigt! Væk! Gaa væk! Jeg
er bange for Smitte!

DYRLÆGEN (stikker Hovedet ind). Hvad er her paa Færde?
Er I ved at koge Sæbe paa Adjunkten? (Frem.)

ADJUNKTEN. Det er Clausen, som ...

APOTEKEREN (bedende). Møller, Møller, – for din egen
Skyld og for min ...

ADJUNKTEN vender sig pludselig og peger paa Ludvig). Det er
... det er Drengen der, som vil gifte sig!

DYRLÆGEN (i den højeste Bestyrtelse). Nu be’er jeg om
mine himmelblaa Bukser!

ADJUNKTEN og APOTEKEREN (trækker sig noget tilbage i
ivrig Samtale, og det ender lidt efter lidt med en Forsoning imellem den)

LUDVIG (er gaaet hen til Dyrlægen). Kære Dilling ...

DYRLÆGEN (holder ham ud fra sig). Saa han vil gifte sig
... Hingstebarnet! – Hæ, hæ, – Trykker
Manddommen ham?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/4/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free