Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skærmydsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ELLEN. Ja! ... (Synger) To gode Venner var de
vist ... (Taler) Maa jeg ta’ en Kiks ?
CLARA (stramt). Værsaagod!
HERTHA (stryger Ellen kærligt ned over Armen). Ellen er som
at ha’ en lille vilter Fugl hos sig.
CLARA. Ja, skulde Du opdrage hende, fløj I vist
begge to til ... til ... Corsica!
ELLEN (spisende). Længere, længere, Tante Et! Helt ned
til Ægypten! (Leende.) Jeg ser Tante To baske over
Middelhavet!
HERTHA (smilende). Barn, Barn, jeg bliver ganske
søsyg! - Og saa taler man ikke med Brød i
Munden!
ELLEN (viser Tungen frem). Det er Kiks!
CLARA. Men Ellen dog! Du er for slem!
HERTHA (rørt). Aa Herregud, saadan var hendes Mo’er
osse i hendes Alder ...
CLARA. Vi har aldrig været det!
HERTHA Vi var jo osse saa meget ældre!
ELLEN. Hvor gamle var I, da Mo’er blev født?
HERTHA. Clara var tyve, og jeg var seksten.
ELLEN. Er det ikke morsomt at faa en Søster i den
Alder?
HERTHA (smilende ved Mindet). Yndigt ...
ELLEN. Jeg vilde saa forfærdelig gerne ha’ saadan en
lille En og gaa og nusle med! - Kunde Du ikke
faa En, Tante Clara?
CLARA (omtrent lam af Rædsel). Næmen ...
HERTHA. Næmen, lille Ellen ...
ELLEN (lidt benauet). Ja, nu gaar jeg vist for vidt, hva’?
ikke?
CLARA. Jo, det véd Gud, Du gør! - Bær Thetøjet
ud!
ELLEN. Jo .. ! (Rejser sig.) Tak for The! (Samler Opdækningen
sammen.)
CLARA (kort). Velbekomme!
HERTHA (blødere). Velbekomme, lille Ellen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>