- Project Runeberg -  Mindeudgave / IV Bind /
300

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Akt: Første Afdeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300 Den gamle Pavillon

ANDERS (skrumper lidt forskræmt sammen i Sofaen).

Pause.

GARTNEREN (gaar hen og sabner Døren ud til Haven. – Masnen er
kommen op. - En Nattergal synger i et Træ tæt udenfor, en anden sva-
rer længere borte nede i Skoven).

ANDERS (kigger sky til Gartneren, der stille har sat sig tilbage pas
sin Plads). Der er dog alligevel mest Plaser, naar det
er Sommer.
GARTNEREN. Aa ja . . . Tiden gaar jo bedre .
ANDERS (belivet over, at den anden i det hele taget svarer). Ja, det

har De sgu Ret i, Selkau! Saadan Vinterdage, naar
Solen putter sig ved Firetiden, kan det sgu være
spysk nok at faa Has paa Tinierne . . . mange
Gange!
GARTNEREN (der intet har hørt). Skaal .

ANDERS (gesvindt). Skaal, Skaal, Selkau! . . (Klemmer pas
igen.) Hør . . . Glarisse Slentens var indenfor ved mig
i Gaar og spurgte, om hun ikke kunde faa Arbejde
med at hjælpe mig med Høet . . . Hva’ mener De,
Selkau . . . Hun har jo gaaet her i Haven i mange
Aar?
GARTNEREN (samler sig). Jo-o, hun er flink nok. Men
De skal se hende lidt efter paa Fingrene, for der
hæng~er let noget ved dem.
ANDERS. Rapser hun .
GARTNEREN. Ja-a, det kan jeg jo ikke sige hende
helt fri for . . . Men hun er jo et Jærn til sit Ar-
bejde.
ANDERS (interesseret). Saa De har mærket, at hun rapser?
GARTNEREN (der gerne vil bort fra sine Tanker). Ja-a . . . det

var her i Fjor, at hun hjalp til at pille Frugt ned.
Saa mærkede jeg jo, at det svandt i Dyngerne . .
Og det var altid de største, der blev borte . .
ANDERS (nikker). Det er en viis Vej, ja!
GARTNEREN. Saa si’er jeg det jo til Fruentimmerne
en Fyraften. Dorthe og Johanne ta’er det jo ganske
rolig o~ si’er, at de har ingen Æbler taget. Men
Clarisse skriger op og larmenterer og raaber, at hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/4/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free