- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
28

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pibestilk, er De! en rigtig ærke Pibestilk! Og
det kan De meget godt faa skriftligt paa stemplet
Papir med Rettens Segl og Vitterlighedsvidner og
det hele! – Hva’ Snild?

SNILD (undvigende). Vi er jo ikke alle gjort af samme
Ler, Hr. Kraft.

KRAFT. Næi, det kan gerne være! men saa er sgu
osse Spag gjort af Pibeler!

SNILD. Hæ, hæ ... (bryder forskrækket Latteren at).

SPAG (til Kraft). Ja ja, De kan sagtens spøje, De har
Deres hyggelige Hjem, og Deres Udkomme, og en
behagelig Husholder; og De har haft en lille
Kone. Og nu har De Minderne.

KRAFT. Aa ja, jeg klager ikke! Men De kan jo ogsaa
gifte Dem, hvis det er det, De trænger til.

SPAG. Og hvem tror De vil ha’ saadan en gammel
Kramsfugl?

SNILD (ivrig). Undskyld, Hr. Spag, men De
undervurderer ... derer Dem i allerhøjeste Grad! Jeg for mit
personlige Vedkommende kender talrige Kvinder ...

KRAFT. Ja, han kan sgu faa Koner nok, vist kan han
det!

SPAG. Javel kan jeg faa Koner, mine Herrer, for man
er jo da i sine bedste Aar, endnu. Men de skulde
jo være lidt unge og med Kød: jeg holder ikke
af gammel Ribbenssteg: og lidt Dannelse. Naar man
er kommen fra et bedre Hjem, som jeg, saa er man
kræsen. Det var som min gode Mo’r sagde: gift
Dig ikke under din Stand, lille Georg! Og lidt
Klaver skulde de gærne spille i Mørkningen. Og passe
Mejeriet. Nu har jeg jo faaet mig den nye
Centrifuge. Det ene med det andet – og saaden!

SNILD (betænkelig). De stiller ... stiller store Fordringer,
Hr. Spag!

KRAFT (til Spag). De maa da ellers ha’ set Pigebørn nok
paa Deres Rejser og kunnet kigge Dem et ud.

SPAG. Javel saa, min gode Kraft, jeg har jo ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free