Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremtidslykke! Naar vi bliver i Enrum, skal jeg
nærmere forklare mig. Daxi!
SPAG. Ja, Herregud, Snild, saa holder jeg min Mund.
SNILD. Det er sandelig ... sandelig ogsaa det bedste,
De kan gøre! – I Enrum skal jeg forklare mig!
KRAFT (fornærmet). Jeg kan godt gaa straks!
SNILD. Nej, nej, Hr. Kraft, paa ingen Maade, aldeles
... deles ikke! vi er komplet færdige! – Undskyld
denne lille Interiør!
SPAG. Nej, sæt Dem nu ned, Kraft! Vil De ikke ha’
et lille Glas Hvidtøl? næ det er sandt! – Sæt
Dem nu ned!
KRAFT (sætter sig).
SPAG (paa en frisk). Nej, se det var jo dette her med
Petersen, vi kom fra. Aa, Herregud ja, det var som
Stiftsfysikus Rørbæk sagde til Kateket Larsen ...
INGER (hurtig ind). Aa, Jøsses, Jøsses, Jøsses!
SPAG (ulykkelig). Hvad er nu det? Hvad er nu det?
INGER. Aa Jesus, Jesus, Jesus, der er di igen, der er
di igen!
KRAFT. Hvem?
SNILD. Fat Dem, Barn, fat Dem!
SPAG. Jeg tror, jeg er i Familie med Job!
INGER. De kommer omme i Svinget, de kommer
omme i Svinget!
KRAFT. Hvem, for Fanden?
(Man hører vognrummel).
INGER (skriger). Aa, Herre hør, Herre hør, Herre hør!
Jeg saa’ dem ude i Køkkenet, jeg saa’ dem ude i
Køkkenet!
KRAFT (griber Inger i Armen) Hvem? i Djævelens Skind
og Ben!
INGER (daanefærdig). Poletiet!
SPAG (knækker sammen). Politiet ...
SNILD. Poli ... Politiet? – Politiet? Jeg har
intet ondt bedrevet!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>