Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SØRENSEN (smiler gennem Taarer).
KRAFT (med en energisk Beslutning). Naa, saa Fa’en da! Skal
vi drikke Dus? Er det det, hun vil?
SØRENSEN (kaster Glasset med et Udraab og slaar Armene om Kraft).
KRAFT. Ha, ha, ha! – Nu behøver hun ikke at stikke
op for Petersen. Det var jo det, der ga’ hende
Mavepine, hva’?
SØRENSEN. Er vi nu rigtig forlovede, Hr. Kraft?
KRAFT. Ja, for Gud og Mennesker, min Tøs, som der
staar i Skriften!
SØRENSEN (omfavner ham igen). Aa, hvor jeg er glad!
KRAFT. Av, av! ikke saa hidsig!
SØRENSEN. Nu kan Petersen bare komme og gøre sig
vigtig!
KRAFT. Gud forbarme sig, hvor I Fruentimmer ligner
hverandre! Saadan sagde min første Kone ogsaa om
en forlovet Kusine, hun ha’de!
SØRENSEN. (omfavner ham paany). Nu taler vi aldrig mere
om vores første Kone!
KRAFT (frigør sig). Puhh! Nej, det bli’r der nok ikke Vejr
til! (Ser op og ned af hende). Véd Du, hvad der er Løgn,
Sørensen?
SØRENSEN (forventningsfuld). Nej?
KRAFT. Det er, hvis nogen er paastaaelig nok til at
regne Dig til „det svage Køn“ ha, ha ha!
SØRENSEN. Uf, ja, jeg er ogsaa selv saa ked af, at
jeg er saa svær!
KRAFT. Nej, det skal Du sgu ikke være, min Pige!
Tror Du, jeg havde ta’et Dig, om Du ha’de været
saadan en Telefonstang som ... (Peger mod Spisestuedøren)
SØRENSEN. Hi, hi, hi!
KRAFT. Ha, ha, ha! Skal vi saa drikke paa vores egen
Sundhed?
SØRENSEN (hen at skænke). Ja lad os det!
KRAFT. Men hvad tror Du Spag vil sige, naar han
opdager at Du har slaaet hans „lille Glas“ i
Stykker?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>