Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herrens Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skød hviler en ilden Pakke Mad: Fire Stykker Rugbrød med Rullepølse, tre
med Mejeriost og et flækket Surbrød med bart.
Han er ved Rullepølsen, og hans lange, graasprængte Apostelskæg
bevæger sig alvorligt op og ned som Skægget paa en Gedebuk, der tygger Drøv.
– Hans Ansigt er gulblegt. Kinder og Tindinger indsunkne. Øjnene store og
overjordiske, som havde han stadig Blikket fæstet paa et hinsidigt Maal, en
himmelsk Milepæl, eller en oversanselig Telefonstang, der maa naas, forinden
hans Sjæl finder Fred. – Den lune Sommervind leger med hans lange, tynde
Polkahaar, der hænger ned under Bulehatten. Hans Frakke er sort med et
diplomatisk Snit, hans Vest er sort, hans Bukser graa. Flip holder han ikke,
men et lidt anløbet Linklæde er snoet ham utallige Gange om Halsen og
foran knyttet i en sirlig Knude med Vinger, der formodentlig skal antyde
hans Bevægelse mod Idealet. Han er lille og ængstelig mager; og sit
Tombaksuhr bærer han i en Lidse flettet at sin Hustrus Hovedhaar. Han har Ring
paa Ringfingeren og er Præses for en Sekt i Slagelse, der strengt forsager
alle jordiske Lyster. Dertil har han ni Børn og er Skomager ...
Passagererne kommer op fra Frokostbordet, varme, gode, kæphøje, mætte.
Nogle spadserer frem og tilbage paa Dækket og taler om Vejret. Andre
sætter sig ind i Rygesalonen og fordøjer. Der tændes Cigarer og serveres Kaffe
med Kognak. Maskinmesteren lader fyre tre store Skovlfulde Kul under
Maskinen, Skorstenen spyr Gnister, Rattet knager, og man begynder at skimte
Samsø.
Pastoren og Skovrideren i Samtale fulgt af den
brunplettede Hønsehund.
Hans Velærværdighed er en middelhøj Herre op i Treserne. Han er
hvidhaaret og skægløs og af et noget lasket Embonpoint. Ligner en pére noble
fra en statsunderstøttet Scene: sorte Klæder, høj Silkehat, hvidt Slips med
broderede Ender, ordensbaand i Knaphullet, Guldhalskæde og Rejsekikkert.
Han er Enkemand; men holder en Husbestyrerinde, der laver hans Mad og
reder hans Leje. Begge Dele fortrinligt.
Skovrideren er en høj, kraftig Mand op i Trediverne. Lyst, krøllet
Haar; lyst krøllet Fuldskæg. Hvid Kasket med Celluloidskygge; graa Dress,
Staaluhrkæde med vedhængende Hundefløjle; solbrændt. Turistsko og trofaste,
blaa Øjne – kort sagt: ser ud, som et ungt Skovmenneske skal se ud i
god Litteratur. Han har været gift i to Aar og har tre Børn. Alle Drenge.
PASTOREN (gestikulerende med en Tandstikker). Disse Aftener
i Bredgade er som paa Kristi Tid, forsikrer jeg Dem!
Ikke Tale om Rang og Titler eller den Slags! Nu
ved sidste Møde her i Marts kommer jeg lidt tidligt
og bliver lukket ind i Salonerne af Tjeneren. Der
sidder en Herre, jeg kendte, og vi falder i Samtale.
Saa lukker Tjeneren en ny Person ind. Han siger
Godaften, trykker venligt vore Hænder og smiler og
nikker ganske sans façon! Jeg syntes nok, jeg
skulde kende hans Ansigt ... Og véd De saa, hvem
det var?
SKOVRIDEREN (spændt). Nej?
PASTOREN. Prins Mads!
SKOVRIDEREN (betaget). Prins Mads!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
