- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
132

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herrens Venner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svaghed, Stakkel – en Betændelse i
Modertrompeten. Hun døde i otte og firs; og Aaret efter var det
saa, at jeg rejste til Udlandet ... Aa, hun led
meget paa det sidste ... meget! Og hun var lidt
penibel at være om; skønt Gud skal vide, at
Erichsen og jeg gjorde i Sandhed vort Bedste for at pleje
hende! – Erichsen er min brave, trofaste
Husbestyrerinde, der var og er mig til stor Husvalelse ...
Men en Hustru er dog en Hustru! Naa: Herren gav,
Herren tog, Herrens Navn være lovet!

Højtidsfuld Pause, i hvilken Pastoren fikserer Jyllands Kyst gennem
Marineøjne.

SKOVRIDEREN (frygtsomt). Der var noget, jeg ...

PASTOREN. Danmark er dog, naar alt kommer til alt,
et saare indtagende lille Land: disse Bakker og
Skove, disse kornrige ... Hvad siger De, Hr. Køhl?

SKOVRIDEREN. Det var noget, jeg gerne vilde tillade
mig at spørge Dem til Raads om, Hr. Pastor! ...

PASTOREN. Tal ...

SKOVRIDEREN. Jo-o se, vi begyndte i Vinter hjemme
hos os at holde nogle smaa Vennemøder:
Forpagterens, Godsforvalterens Frue og nogle
Proprietærfamilier, navnlig Damerne ...

PASTOREN. Ja, Kvinden har altid været vor
Hovedhjørnesten!

SKOVRIDEREN. ... Vi samledes hver Onsdag hos
hinanden skiftevis til Oplæsning af den hellige
Skrift, Bønner og Sang. Og saa drak vi Te ...

PASTOREN (stadig i Kikkerten). Meget prisværdigt! ... Det
er dog en Pokkers Kikkert, nu kan jeg aldeles
tydelig skelne Gran fra Fyr!

SKOVRIDEREN. Jamen det vakte Forargelse.

PASTOREN (distræt). Saa-aa? Forargelse? – Hvorledes?
(Tager Kikkerten fra Øjnene). Naa-aa? Saa det vakte
Forargelse, siger De?

SKOVRIDEREN. Ja; der var flere af Vennerne, der lod
Ord falde om, at vi holdt os for os selv og satte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free