Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Afdeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Familiefader; men er langt yngre end sin Kone, som han ægtede, først og fremmest
naturligvis af Kærlighed, men dernæst ogsaa, fordi hun var eneste Barn af
gamle Konsul Lemming, der døde to Aar efter Datterens Ægteskab.
Blinkenberg var i Tidernes Morgen Kommis hos Lemming. Nu har han seks
Pigebørn med hans Datter ...
Konsul Blinkenberg er første Mand i Tutiputs Vestende, medens
Grosserer C. A. Heidemann er Østendens Matador.
En stille, ædende Guerillakrig med en smilende, høflig Overflade har
luret disse to Konger imellem lige fra den Dag, Lemming døde, Og det
bliver til førstkommende Februar 24 Aar siden. Hustruerne kan ikke længer
deltage i Striden; thi Fru Heidemann ligger stadig til Sengs lam i
Underkroppen efter elleve Børns Fødsel – og Fru Blinkenberg har for længst
bøjet sig for sin mands Imperatorsjæl; hun taler aldrig med nogen, viser sig
aldrig offentlig, men lister kun stille rundt i sit Hus og sin have, forskræmt
og urolig som en lille, sølle, gammel Høne, der stadig lever i en
idiotlignende Angst for, at Glenten skal slaa ned og ribbe de sidste Fjer af den. –
Denne Hustruernes Ukampdygtighed havde maaske kunnet mildne Striden
en Smule.
Men saa voksede Døtrene til!
Og nu i det sidste er der ogsaa kommet dette med Jærnbanen!
Titiput skal nemlig ha’ Bane. Men hvor skal Stationen ligge? I
Østenenden eller Vestenenden?
Qyi vivra, verra!
– – – –
Pavillonjomfruen kommer med den af Konsulen og
Apotekeren bestilte halve Flaske Portvin. Hun er i sort Nederdel, lysegrønt Liv
og højrødt Forklæde. Dertil er hun topmavet og har et Ansigt som en
lastefuld Gadedreng
JOMFRUEN. Værsartig, Hr. Konsul!
KONSULEN (kniber hende i Øret). Tak, min Stump! ...
Skriv det!
JOMFRUEN (knikser og fniser). S’gerne, Hr. Konsul hu,
hu, hu!
APOTEKEREN (vil gøre Indsigelse, vil betale sin Part; men)
KONSULEN (affærdiger ham med et): Sludder, Apoteker!
(Vender sig derpaa til Jomfruen, som er ved at trække sig tilbage):
Hør lidt her: ... Næ, kom nærmere!
JOMFRUEN (vrider sig nærmere). Hu, hu, hu!
KONSULEN (ser sig forsigtig om, og da Folk er optaget af Musikken og
hinandens Paaklædning, tager han fat i et Hjørne af hendes Forklæde og
rykker hende hen til sig). Det er Fandens, saa De er fin i
Dag, Bolette, hva’!
JOMFRUEN. Hu, hu! vi har jo Musikdag, Hr. Konsul!
KONSULEN (haler hende ganske nær og kniber hende gedulgt i Benet).
Flæskekarbonade, hva’!
JOMFRUEN (frigør sig og løber lykkelig over det modtagne Kærtegn
ind i Pavillonen).
APOTEKEREN (har under denne Gudsdyrkelse siddet som paa Naale,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
