- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
147

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Afdeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gang, saa skal vi dog se, hvem der har den
offentlige Mening for sig! ... De skriver vel under?

APOTEKEREN (endnu lidt forpustet). Jeg holder mig ...
holder mig helst neutral, Hr. Konsul.

KONSULEN. De er en Fladfisk, Apoteker! (Skænker i sit
Glas). Og drikke kan De heller ikke!

APOTEKEREN (skynder sig at tømme sit Glas for dog at gøre noget).

KONSULEN (fylder det paa ny). Skaal! (De drikker). De kan
sagtens, Deres Forretning skal man jo i! ... Skal
vi gaa et lille Slag rundt?

De rejser sig og fordyber sig i det tre Tønder Land store Anlæg, medens
Sevenhusen tager fat paa: Danmark, dejligst Vang og Vænge ...

Grosserer J. A. Heidemann kommer i Selskab med Sagfører
Strøm
.

Grossereren er en lille, bred, astmatisk gammel Herre med kraftigt,
hvidt Haar.

Sagføreren er lang, mager og klædt i graa Dress med rund Flithat
og tynd Spanskrørsstok.

SAGFØREREN. Der stikker Konsulen af med
Apotekeren?

GROSSEREREN (stadig smaahostende). Daarlig Samvittighed,
hø, hø!

SAGFØREREN. De mener Adressen?

GROSSEREREN. Ja ... Lad os sætte os her.

SAGFØREREN (tager Flasken, som staar paa Bordet, og ser paa
Etiketten). Portvin! ... Her har Konsulen siddet!

GROSSEREN. Bryder jeg mig ikke om. (Sætter sig).
Konsulen og jeg er gode Venner hø, hø! Skilte ham af
med et Parti Rug i Fjor.

SAGFØREREN. Ja, De dominerer Markedet,
Heidemann!

GROSSEREREN. Kunde ikke overkomme det selv,
Blinkenberg. Kom til mig og klagede sin Nød. Overtog
Partiet hø, hø! Tjente fire Tusind Kroner ... Hvad
vil De drikke?

SAGFØREREN. Det skal vel være Øl?

GROSSEREREN. Vil De bestille ... Men tag lige saa
godt fire straks med det samme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free