Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har med grædende Taarer betroet sig til Madam
Mencke ...
BRYGGEREN. Det var den stiveste!
DOKTOREN. Han var kun her i Byen i to Timer, ha,
ha, ha! saa det er virkelig ekspedit Arbejde! Han
sleb en Broderesaks for hende og ... vupti, hva’-
behager!
KØBMANDEN (misundelig). Ja, de Tyskere, de kan!
SAGFØREREN. Hun, der altid har været saa ...
DOKTOREN. Tja, nu stod det engang optegnet i
Skæbnens Bog, at hun skulde erobres at Tyskerne ligesom
Slesvig.
BRYGGEREN. Den er god! Den er god!
KØBMANDEN (med et indadvendt Blik). De Kvinder, de
Kvinder!
DOKTOREN (rejser sig og tømmer sit Glas). Gaar Deherrer
med ned ad Gaden? Jeg skal ud paa Hospitalet,
Klokken er mange.
SAGFØREREN og BRYGGEREN (rejser sig ligeledes). Ja.
Sagføreren betaler Øllet.
BRYGGEREN (i Døren). Hør, hvordan gik det saa med
Skinke-Jens, Doktor? virkede det?
DOKTOREN. Om det virkede? Martiniussen maatte
laane tre Brandspande nede fra Sprøjtehuset!
BRYGGEREN. Ha-a, ha, ha!
Alle tre ud.
KØBMANDEN (ene med den gamle skipper; gaar rundt og
stiller Flasker og Glas til Side).
EN UNG TJENESTEPIGE (kommer ind ad Gaarddøren i
Baggrunden af Butikken).
KØBMANDEN (oplivet). Goddag, goddag, Mathilde.
PIGEN. Mikkelsen skal hjem og spise til Aften!
KØBMANDEN (vil klappe hendes Kind).
PIGEN (bort). La’ vær, Sørensen! (Med kælen Røst). Har Di
no’et sødt til mig i Da’, hva’?
KØBMANDEN (lægger Armen om hende). Ja, det ved Gud, jeg
har, min Stump!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>