Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Optrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SØREN ROSIN (uskyldig). Det maa Du jo bedre vide
sæl, lille Rasmus, for Du skal vel være hendes
Latværge.
DEGNEN (beskedent belærende). Det hedder vist Lavværge,
lille Søren ...
SØREN ROSIN. Det er s’gu lige meget, hva’ det
hedder, for Meningen er den samme! ... Hva’
Rasmus?
RASMUS GAARDMAND (med et ondt Blik). Ja-a, det er den
vel ...
Ogsaa Hans Henrik sender Søren et bistert Øjekast. Men han
siger ingenting, han nøjes med at knytte sine store, røde Hænder.
Man drejer nu ned ad en Markvej, der fører lige ned til Sognefogdens
Gaard.
Regnen er næsten ophørt, og Solen skinner af og til frem mellem de
drivende Skyer.
SØREN ROSIN (peger frem mod Gaarden). Marenstine kommer
til aa sidde lunt inden Døre! ... Hva’ Rasmus? Det
er en skønne Gaard. Der bli’er s’gu no’et aa gaa ind
til, om hun forandrer sig.
Rasmus brummer noget i Skægget. Ej heller nogen af de andre svarer.
Alle ser de bare ned mod Gaarden, der ligger hvid og stor nede i en lille
Sænkning fremme foran dem. Den ser pyntelig og vel vedligeholdt ud med
kalkede Mure, mosgroede Rørtage og sorte, tjærede Porte. –
Pludselig kommer en stor, rødbroget Køter farende frem bag Bygningerne
og modtager de kommende med en rasende Gøen. Den stiller sig op lige
foran Porten som for at forsvare Adgangen.
SØREN ROSIN (med blød, kælen Røst). Hvidlap, Hvidlap!
Kom min Dreng! Det er jo vos! Kom saa da, kom
saa da!
Men Hvidlap gør bare højere og flytter sig ikke. Saa bøjer Rasmus
sig ned for at tage en Sten og slynge efter den. Men i samme øjeblik
springer Dyret løs paa ham og vil bide.
Saa lyder der en kaldende Fløjten. Hunden standser og ser sig om. Og
derpaa farer den forbi Mændene og op ad Vejen. Og da de vender sig, ser
de den danse omkring Niels Forkarl med alle Tegn paa overstrømmende
Glæde.
SØREN ROSIN (klemmer det Øje sammen, der vender mod Degnen).
Hæ, hæ, hæ! ... Hva’ Sloman?
Og derpaa gaar Selskabet ind gennem Porten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
