Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet Optrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SØREN ROSIN (hen til vuggen). Han sover s’gu godt, bitte
Hans Jørgen!
DEGNEN. Ak ja, det uskyldige Kræ! Han bærer jo
ingen Fornemmelse af, at hans Fader og Forsørger
er stedet til den evige Hvile!
Uhyggesvanger Tavshed, under hvilken Madam Sloman ser sit Snit til
ubemærket at de andre at trække sin Husbond i det ene Frakkeskød.
DEGNEN (venligt om mod hende). Hvad godt, Skatkammer?
DEGNERONEN (hviskende, med en tyssende Haandbevægelse). Du
glemmer ...
DEGNEN (ligeledes dæmpet). Jeg glemmer intet, Basse! Jeg
har selv egenhændigt indført Barnets og dets
Forældres Navn i Kirkebogen!
Døren fra Køkkenet bliver aabnet, og man hører
MARENSTINES (dybe, rolige Stemme). Gaa saa ind, Niels, nu
skal I spise.
NIELS FORKARL (træder ind og ser sig sky omkring. Han er fulgt
af Hvidlap, der uden Tøven lægger sig hen under Kakkelovnen for at
faa Pelsen tørret).
Køkkendøren bliver staaende aaben og Stuen fyldes øjeblikkelig af en
stram Lugt at Kaal, blandet med Osen af Flæskesteg. Ogsaa Mændenes
vaade Klæder parfumerer Lokalet.
SØREN ROSIN (der har staaet uvis og tøvende og skævet hen til de
to Gaardmænd, tager pludselig et langt Skridt hen mod Niels, trykker
hans Haand og siger). Goddaw igen, Niels! Naa, der er du?
Hvorfor fulgtes du’nne hjem med vos andre?
NIELS FORKARL (trækker Haanden til sig og mumler noget
uhørligt).
Rasmus Gaardmand hoster hult. Hans Henrik knytter Hænder,
de to Hustruer bøjer sig dybere over Strikketøjet, og Degnen med
Frue staar dumme.
I det samme kommer Marenstine ind, bærende et stort Lertad tuldt
af dampende Hvidkaalssuppe.
SØREN ROSIN (om mod hende). Jeg si’er netop lie nu til
Niels, hvorfor han ikke fulgtes hjem fra Kirken med
vos andre!
MARENSTINE (tørt). Naa, gør Du det? (Sætter Fadet paa
Bordet.) Værsgod aa sid ned og spis!
DEGNEN (griber hendes Haand og trykker den ømt og medfølende).
MARENSTINE. Tak, Sloman! Ja, vi maa jo bære, hvad
der møder vos!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
