Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet Optrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
RASMUS GAARDMAND. Vi kender da ellers nok
Gaarden sæl.
HANS HENRIK (indædt). Ja, vi kender da Gaarden sæl!
MADAM HANS HENRIK (hvast over Strikketøjet). Rasmus og
Hans Henrik har da vaaren paa Gaarden, før Du og
dine kom her, Søren!
Drengen i Vuggen klynker atter og kaster sig uroligt frem og tilbage.
DEGNEN (træder haardt i Gængerne). Visse, visse!
Men hans Anstrengelser synes ikke at have nogen beroligende
Indflydelse paa den lille Hans Jørgen, thi pludselig rejser Fyren sig over
Ende i Dynerne, ser med store, lysvaagne, forbitrede Øjne paa Degnen
og siger:
Hvodden Satan i Helvede er det, Du vugger?
Hr. Sloman standser forbløffet op, og Drengen giver sig
himmelhøjt til at tude.
MARENSTINE (ind fra Køkkenet og hen til Vuggen). Vil Du ha’
Spise, Hans Jørgen?
DRENGEN (grædende). Ja-a-a ...
RASMUS GAARDMAND (rejser sig). Ska’ vi saa gaa ud
aa se paa Kreturet da?
SØREN ROSIN (hurtig frem). Jo, ja, ja! – Du gaar vel
med, Sloman?
DEGNEN. Ja, gerne, gerne!
Alle Mandfolkene ud gennem Forstuen.
MARENSTINE (med Drengen paa Armen. Til Svigerinderne).
Værsgod aa kom med ud aa faa en Skefuld Suppe, Marie
og Johanne. Værsgod!
De to Hustruer rejser sig tavse og lægger Strikketøjet fra sig paa
Bordet.
MADAM HANS HENRIK (gaar hen og løfter Drengens Hovede
lidt i Vejret og ser kyndigt paa en stor Blodsvulst, han har paa Siden at
Halsen). Den er svunden, synes jeg.
MARENSTINE. Ja, jeg strøg ham jo osse Dagen efter,
at Lars var død.
MADAM HANS HENRIK. Skreg han?
MARENSTINE. Søren maatte da holde ham, mens jeg
strøg.
MADAM RASMUS (med pibende Røst). Du huskede vel, a’
det skulde være den højre Haand?
MARENSTINE. Jo, det gjorde jeg da.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>