Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje Optrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DEGNEN (forsigtig). Rasmus er dog, om det maa være
mig tilladt, mere af en Landmand, Madam Andersen.
MARENSTINE. Vi klarer vos nok!
HANS HENRIK (eksploderende). Vi er født her paa
Gaarden!
MARENSTINE (rolig). Ja, det er I jo. Men nu er den
min og Hans Jørgens.
HANS HENRIK (med blodskudte Øjne). Den Horeunge!
MARENSTINE (hvast). Vaer din Mund, Hans Henrik!
Tavshed.
Niels Forkarl kommer ind fra Køkkenet med sin Pibe og sætter sig
paa en Stol lige inden for Døren. Hvidlap rejser sig Fra Ovnen og gaar
hen og lægger Hovedet i hans Skød.
MARENSTINE (mod Niels). Naa?
NIELS FORKARL. Hun faar Kalven i Nat.
MARENSTINE. Tror Du, der skal Dyrlæge?
NIELS FORKARL. Næi.
MARENSTINE. Det er da bedst, a’ Krisjan Due
vaager.
NIELS FORKARL. Ja, jeg har sagt det.
DEGNEN. Marinus Hansen fik da Held til at sælge sin
Hoppe i Tulstrup.
SØREN ROSIN (nyfigen). Fik han den solgt, hi hi?
DEGNEN. Skam gjorde han saa, ja.
MARENSTINE. Hva’ fik han?
DEGNEN. Fire Hundrede nok.
RASMUS GAARDMAND. Den var jo lam.
DEGNEN. Han lod den staa fjorten Dage førend
Markedet uden at bruge den.
SØREN ROSIN (grotter sig). Hi, hi!
MARENSTINE. Hvem købte den?
DEGNEN. Det véd jeg sandelig ikke. Den gik ud af
Sognet. De siger, det var til Kammerjunkeren paa
Hesselbjerg som Ridehest.
SØREN ROSIN (griner ilde). Hæ, hæ, hæ! Di Tamnpe har
godt a’ aa bli’e luret!
RASMUS GAARDMAND. Du er saa hævngerrig, bitte
Søren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>