Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Afdeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Side og betragter ham med devote Øjne; men ikke en Muskel rører sig i
hans Ansigt. –
– Frants!
Med en vidunderlig Bevægelse at Krop og Ben staar Frants atter tæt
uden for Kupéen. Han holder Hatten paa skraa et Par Tommer ud fra
Hovedet; hans Øjne er ømme af Beredvillighed, og om hans Kæber ligger et
smeltende Vanille-Smil. Han ligefrem glinser at Tjenesteiver:
– Deres Naade ...?
– De kan godt gaa, Frants!
Frants bukker og trækker sig tilbage. Men først ni Skridt borte fra
Vaggonen bedækker han sin kløvede Isse med Cylinderen.
– –
Hendes Naade har været paa Besøg i Hovedstaden hos sin Onkel
Kammerherren og returnerer nu til Godset. – Det er Kammerherrens Vogn
og Tjenerskab, der har bragt hende til Banegaarden. Hans Højvelbaarenhed
kunde ikke selv ledsage hende begrundet paa en heftig Podagra. Og
Kammerherreinden er desværre død.
– –
Afgangssignalerne lyder. Toget sætter sig i Bevægelse.
Hendes Naade lukker Vinduet og trækker Gardinerne for alle Ruder.
Desuden slaar hun ogsaa de to røde Skærme for Lampen i Loftet ...
Trainet vugger og gynger hen over Banegaardsterrainets ujævne Spor og
Sporskifter. – Et Tog larmer forbi. Sporvognsklokkerne kimer; og
Gadelygterne ses matte bag Kupeens tætte Gardiner ...
Man nærmer sig Frederiksberg. –
Det nytter ikke at nægte det; Hendes Naade er en Kende nervøs.
Hun flytter sig uroligt paa Sædet; og af og til undslipper der hende et lidet
vaandefuldt Suk ...
– –
Lokomotivet piber. Bremserne skurer hen over Skinnerne. Toget standser.
I samme Nu flytter Hendes Naade sig hen til den Side at Kupéen,
der vender ud mod Stationen. Hun stikker en Arm ind bag det nedhængende
Gardin og trykker sin behandskede Haand fladt mod Ruden ...
Vaggondøren aabnes hurtig, og Gardinet løftes ...
– Din Billet, Emmy ...
– Her ...
Døren skydes til. – Der høres en kort, dæmpet Ordvekslen. – Døren
aabnes paa ny; og en høj, distingveret og elegantklædt Mandsperson stiger
hastig ind ...
Der pibes til Afgang. Toget bruser videre. –
– Emmy...!
– Holger ...
– Elskede ...!
– Sødeste ...!
– Du fik vel talt med Konduktøren?
– Jo, Du vidunderligste af alle Kvinder! Vi bliver
ganske for os selv!
– Aa, Holger ... Holger ...!
– Sødeste ... Sødeste ...! At Du fandt paa dette!
– Ja ... var det ikke udmærket ...!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
