- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
269

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje Afdeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


BENJAMIN (vrider sig). Hun er ... Hun er Dig utro! Er
Du saa tilfreds!

GEORG. „Utro“? ... Haa! ... Sludder! ... Med
den gamle Hanhund af en Principal maaske?

BENJAMIN (vrider sig). Nej ... (Ser ham stift i Øjnene) med
mig!

GEORG (et Skridt tilbage). Med ...? Er Du gal ...!

BENJAMIN (fattet). Med mig, ja! – Er Du saa maaske
kureret, dit sentimentale Spektakel!

                        Det ringer.

GEORG (hurtig, nervøst). Det er Find! ... Ikke et Ord
om Historien, naar han er til Stede!

BENJAMIN. Aa-aa, han er vist temmelig vel bevan ...

GEORG. Jamen, jeg vil ikke ha’, at ...

BENJAMIN. Godt, saa tier vi!

GEORG (ud at lukke op).

BENJAMIN (strækker Armene i Vejret og virrer med hovedet). Puh-h!
Det svage Køn!

GEORG og FIND (ind).

Find er i Overtøj: langskødet Figurfrakke, bredskygget, blød Filthat med
Regnsamler, Lakstøvler og sølvknappet Stok. Han kommer i denne pyntelige
Udhaling fra en Formiddagstur paa Langelinie. Thi ganske vist skal vi
Mennesker dø; men nu er man her en Gang!

BENJAMIN. Goddag, Digterling! Hvordan har den lille
Muse det?

FIND (uden at lade sig afficere). Gaar vi?

GEORG. Ja.

FIND (Hen foran Spejlet og stryger Tagskægget godt frem i Tindingerne). Har
I set sidste Nummer at „Hellebarden“?

GEORG. Nej ...

BENJAMIN. Har Du deri maaske paa ny lakseret?

FIND (fremdeles uforstyrrelig). Vi reducerer Gøthe, Schiller,
Byron og Shakespeare totalt in absurdum!
Glansbilledliteratur! Guvernantedigtning!
Intet Blod! Ingen Perversitet!

BENJAMIN (bøjer sig for ham og gør Korsets Tegn). Gud velsigne
Ungdommen!

GEORG. Kom saa!

                        Alle ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free