Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
an. Og øjeblikkelig fik hun Syn paa, at ham kunde der gøres noget ud af,
nu hun var over Ungdommen.
Men Søren dukkede snart bort igen, skræmmet at Rygterne.
Ane-Marie smilede. Hun havde én Gang set hans Øjne paa nært
Hold. Og hun tog ikke fejl!
Saa gjorde hun rent bord og fejede for en Stund alle uvedkommende til
Side.
Det holdt haardt, ikke mindst for hende selv; men hun gjorde det.
Og Søren Jeppesen tonede frem paa ny.
Ane lod ham skulke nærmere uden at tage mindste Notis at ham. Ja,
hun begyndte endogsaa saa smaat at drive Hokuspokus med en anden.
Det hjalp! – Og en Aften, da hun „tilfældig” kom forbi Sørens Gaard,
sprang han frem over sit Havedige og stillede sig i Vejen for hende.
– Ku’ Du nu’nne dy Dig længer! (sagde hun).
– Næj ... hæ!
Og fra den Stund at var de ofte sammen. –
Men der var ikke Tale om, at han kunde faa sin Vilje med hende; hun
kendte sine Mandfolk nu! Og det meste af et Aar gik hen med Skærmydsler
og Kraftprøver Parret imellem. – Saa endelig gav han sig over og tilbød at
gifte hende.
Og nu havde hun, som sagt, været hans lovformelige Ægtehalvdel i syv
Aar. –
Men Snakken holdt ikke op at den Grund. Snart hed det sig, at hun var
„go’e Venner” med den, og snart med den. Dog, der var Ingen, der kunde
sætte Fingeren durk paa Bylden og sige: dér, dér har vi hende!
Og Søren vogtede desuden paa hende som en „Smed“.
Maaltidet er endt. Træskeerne er sat tilbage i deres Stropper og
Grødfadet baaret ud.
SØREN (ligger halvt henslængt paa Bænken og ryger sin Pibe).
Og
ANE-MARIE (sidder tæt under Lampen og strikker).
Der er dødsensstille paa Gaarden. Maanen er staaet op. Og man hører en
Ugle skogre og tude ude i Haven.
Klokken er godt paa Vej til ni. Og i den sidste halve Time er der ikke
bleven mælet et Ord.
SØREN (strækker sig gabende paa Bænken). Ja ... aa ja! Vi
sku’ vel ellers se aa komme i Dynerne.
ANE-MARIE (med Strikketøjet, en lang, graablaa Hose). Ja-a ...
Jeg vilde da ellers nok ha’ lukket denne her Taa
først.
SØREN (svarer ikke).
ANE-MARIE (strikker videre).
Pludselig hører man Porten knage paa sine Hængsler. Og i samme Nu
sætter Lænkehunden i med at gø.
SØREN (rejser sig). Hvem Satan er det?
ANE-MARIE (rolig). Jeg ka’nne vi’et ... Det er vel et
Menneske.
En Skikkelse gaar forbi Vinduerne hen ad Køkkendøren til. Saa famler
den sig frem gennem Køkkenet og kommer ind i Stuen.
Det er Mads Nielsen; Sørens gode Ven og Nabo. Ogsaa han er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
