290 (Mindeudgave / V Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femte Afdeling - Sjette Afdeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mandfolkene paa Bænken synker mere og mere sammen i Selvfordybelse.
Men Ane-Marie sidder agtpaagivende og strunk.

Saa meldes der, at Køretøjet er i Orden.

ANE-MARIE (rusker). Vognen æ der, Søren ...

SØREN (løfter Hovedet). Hva’ si’er Du, min Pi’e ...

ANE-MARIE. Vognen æ der!

SØREN. Naa, æ den det ...

ANE-MARIE (rusker i Mads, rejser sig og stiver af Sted ud i Gaarden
med Kavalererne).

Ved Gaardskarlens Hjælp bringes man til Sæde i den gamle Orden:
Søren til højre, Mads til venstre og Ane i Midten.

En tændt Lygte er fastbundet ude paa Enden af Vognstangen.

SØREN (strammer Linerne). Saa rejser vi!

Og man ruller frem gennem Porten og ud gennem Byen. –

Paa Torvet og i Gaderne er der Liv og Trængsel. Folk ler, synger og
raaber. Der er hængt kulørte Lygter op om Karrusellen. Uden for Teltene
flammer Petroleumsfakler. Og der hamres drabeligen paa Tyrehovedet henne ved
Kraftprøven. – I Hotel „Harmonien“ er der Dans. –

Vognen skrumpler forbi Bryggeriet og over Broen ved „Bomhuset“. Den
sidste Gaslygte passeres. Man er ude paa Landevejen.

SJETTE AFDELING

– Hjemturen. –

Det gaar i jævnt Trav. De brune stikker nu og da Mulerne sammen,
virrer ungdomspolisk med Hovederne og sætter de bedste Ben frem.

De „kan lugte Krybben“, som det hedder. –

Søren holder med begge Hænder troligt paa Tømmerne. Men hans
Ansigt bøjer sig dybere og dybere ned mod hans Bryst; og det er ham
platterdings umuligt at holde Øjnene aabne. Den friske Luft har „slaaet“ ham.

Ogsaa Mads Nielsen er rabundus. Men hans hovede gaar den
modsatte Vej. Det synker bagover; hans Næse peger mod Stjernerne.

Ane-Marie ene er ]ysvaagen. –

Vognen drejer ned ad en Bivej. Farten sagtner. Føret bliver tungere.
Hestene gaar over i Skridt.

En stor, bevægelig Lysbue fra Lygten henne foran paa Vognstangen
vugger sig oppe under Piletræernes Kroner. Lygteglassene klirrer svagt; og af
og til slaar en af Hestenes Sko an mod en Sten, saa Funkerne sprude.

Ellers høres der ingen anden Lyd i Natten end Vognhjulenes dvælende
Knasen i Vejens Grus. –

Ane-Marie ser ned mod sin Husbonds Hænder. De ligger fremdeles
knyttet ihærdig om Tømmerne. Men noget Styr over Hestene har han ikke
.. Naa, de hitter nok selv deres Vej!

– Mads ... sover Du, Mads ... (Hun lægger en Haand
paa hans Skulder og klemmer til). Sover Du ...

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/wiedgust/5/0290.html

		Mindeudgave / V Bind / 290 (1920) Author: Gustav Wied Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|