Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trængselstid. Fra alle Sider raaber man paa
„Frihed“ og „Frihed“! Har vi da ikke Frihed? Er det
ikke netop for at fejre Friheden, at vi er samlet
her i Dag? Jo! Men man vil mere Frihed, større
Frihed. Og hvortil? Ikke til at bruge, mine Damer
og Herrer, men til at misbruge! Da vor højsalige
Drot, Rasmus den Syttende, gav os den Frihed, for
hvilken Rugmelien i Dag er klædt i Fest, var det,
for at den skulde blive til Gavn og Glæde for vort
elskede Fædreland! – „Frihed for Loke saavel som
for Thor“, raaber man. Javel, det lyder godt nok.
Men hvad maatte ikke Guderne til sidst gribe til over
for denne i vor Tid saa lovpriste Loke? De maatte
baste ham, mine Damer og Herrer! Han forlangte
den ubundne, den tøjlesløse Frihed. Men der er
ingen Frihed, hvis der ingen Baand er; Baandene er
Frihedens Forudsætning! Og netop Baandene skal
jo forhindre, at vor Frihed, Deres og min Frihed,
brutalt berøves os at dem, der helst lever uden alle
Lænker, af dem, der lader haant om alle Traditioner!
Hvilke Stormløb har ikke netop i vor Tid alt det, vi
har lært at holde helligt, været Genstand for? Alt
det, hvorpaa et Samfund bygges op og bæres
oppe: Fædrelandskærligheden, Selvforsvaret, Kirken,
Forældremyndigheden, Ægteskabet! Alle disse
Institutioner, som er indstiftede at Gud, vover man at
sparke til! Men jeg staar her som en Opretholder
at disse Institutioner, som en Værner at disse
guddommelige Love! Al min Kraft vil jeg sætte ind
derpaa. Jeg vil i Embeds Medfør kæmpe til sidste
Blodsdraabe for at værne om vor hellige almindelige
Kirke, vort hellige, ubrydelige Ægteskab, vort ...
BAGERMESTER HAMMERSCHMIDT (der efterhaanden, som
Talen er skredet frem, er svulmet mere og mere op, føler sig nu
gennembagt, rejser sig og revner med Tordenrøst): Hvorfor gaar De da
selv paa Horehus, Hr. Minister? Hvorfor gaar De saa
selv paa Horehus da?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
