- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
315

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

her da intet Politi til Stede?! Hvor længe skal dette
gale Menneske have Lov til at staa der og vække
Forargelse med sin forrykte Snak!

FORSAMLINGEN (raaber Hurra, piber, fløjter, tuder, hviner, syder,
koger og bobler).

TO POLITIBETJENTE (har omsider boret sig frem gennem
Mængden og lægger nu oppe i Separatkabinettet Haand paa Bagermesteren):
De er arresteret, Hr. Hammerschmidt!

BAGERMESTEREN (i Ekstase). Er jeg? Nuvel! Ha! Min
Mission er endt! Gør med mig, hvad De vil!
Hosianna i det Høje! (Overgiver sig godvillig).

BETJENTENE (drager at Sted med ham).

FORSAMLINGEN (hurraer, ler, græder, hyler og besvimer).

MINISTEREN (lader paa ny sin hvide Haand glide gennem sit hvide
Haar; genoptager sin Tale og tilvejebringer lidt efter lidt atter Ro og
Orden ved sit varme og følte Foredrag).

*



Stadig fingerer det at være Foraar. – Ude over Absalonias Søpromenade
skinner Solen, og Havnen er fuld at Grødis.

I Ly for Østenvinden derude sidder paa en Bænk bag Buskettet skraas for
Karantænehuset Livsassuranceagent

SIGVARD HAMMELEV (kaldet „Naturens muntre Søn“) bred og
ligevægtig og slikker Solskin. – Han er syvogfyrretyve Aar og ugift og
nyder Livet i Fugleperspektiv. – En lille, begyndende Mave kupler sig
jovialt bag de lysegraa, stribede Pantalons, der er en Kende opstødte
bag til, men ellers ser overordenilig gentlemansmæssige ud. – Overskægget
er flot opglødet; en dampende Cigar har han i Munden, og paa Næsen
rider ham et Par gyldne Næseklemmer. – Mange Kvinder finder ham
uimodstaaelig; men Sigvard Hammelev sælger ikke sin Førstefødselsret
for en Skaal Linser. Han forbliver ugift! – Nu sidder han der i
Solskinnet i opknappet Vinterfrakke, høj Hat, Diplomatfrakke og lysegraa
Benklæder ...

En Flok Spurve kvidrer og næbbes i Buskene omkring ham. Et Par Hunde
leger Tagfat henne foran Restauranten. En lille femaars Tulle joller bjulbenet
at med sin Barnepige og sin Trillebør – og hele dette Stilleben sidder Agenten
og nyder ...

Men pludselig svinger et Dampskib ind forbi Havnens yderste Mole og
larmer frem gennem Grødisen. Maskinen pruster og fnyser, og Isflagerne
rejser sig protesterende paa Højkant (som stundom det rugmeliske Folk),
men forsvinder straks derpaa atter hovedkulds i Kølvandet. – Store
Dønninger braser ind og brydes mod Stensætningen; Solen formørkes af Kulrøg;
Hundene halser; Spurvene flygter; og Tullen forlader sin Trillebør og skjuler
Ansigtet i Barnepigens Skørter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free