- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
325

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


FULDMÆGTIGEN. H-næi, saamænd ...!

MELLING (sætter sig paa Stolen ved Bordet). Hvad kan jeg ellers
tilskrive Æren af Deres Besøg?

FULDMÆGTIGEN (anbringer sig paa Stol Nr. 2). Deres Breve
har været saa underlig ...

MELLING (med en Haandbevægelse). Niks pille ved mit
Privatliv, lille Jørgensen!

FULDMÆGTIGEN. Jamen, jeg vilde saa gerne ...

MELLING. Jamen, jeg vil ikke! ... (Skifter Tone.) Naa,
tror De saa, at Drankeren Hüllich vil ta’ min
Afhandling paa Forlag?

FULDMÆGTIGEN (bebrejdende). De maa ikke kalde ham
„Drankeren“, Melling ...

MELLING. Er han det maaske ikke?

FULDMÆGTIGEN. Jo-e ...

MELLING. Naa! ... Tror De, han vil tage Bogen paa
Forlag?

FULDMÆGTIGEN. Jeg kan ikke tro andet.

MELLING. Vil han ogsaa betale mig Honorar for den?

Pludselig høres en Stemme indenfor Døren til Naboværelset klynkende
kalde:

Lovise, hvor er Du henne, Lovise ...?

FULDMÆGTIGEN (undvigende). Videnskabelige Bøger har
jo ikke noget større Marked ... (Livligere.) Jeg har
talt med Professor Holmbo; han bad Dem komme op
til sig med Manuskriptet.

MELLING. Nej!

FULDMÆGTIGEN. Jamen, kære Melling ...

MELLING. Nej, siger jeg; jeg gør det ikke!

STEMMEN (bag Døren). Lovise, kan Du ikke høre,
Lovise ...?

FULDMÆGTIGEN. Jamen en Anbefaling ...

MELLING. Ja vel saa ...! Jeg kan jo sende den
Fyr Manuskriptet, naar det endelig skal være! Min
Bog er udmærket; det behøver han ikke at
attestere. Men naar Drankeren derhenne absolut vil ha’
en „Anbefaling“, saa ham om det!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free