Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han ser noget udarbejdet ud. Siden han for en god Maaned tilbage forlod
sit Fædreland, har han ikke haft en rolig Time. Tvivl, Bekymring og Søsyge
har kappedes om at hærge ham.
– – –
Skibet vrider og vender sig for at komme til Bolværket. Lodsen raaber.
Skruen larmer. Maskinen stønner. Roret knager. Vandet oprøres til Bunden
... Men
DIGTER HALLING staar sløv og udeltagende og ser paa den hele
Hurlumhej. – Det er den niende Havn, han lægger ind til paa denne
Rejse, saa han kender Rummelen. – Ikke engang Etna kan afvinde ham
nogen Interesse, da han baade har set Vesuv og Stromboli ... Men
pludselig gaar der et elektrisk Stød igennem ham, han spiler Øjnene paa vid
Gab og griber sig krampagtig for med Hænderne ...
EN KVINDELIG STEMME (har fremjublet hans Navn). Halling!
Halling! Halling!
Og foran sig nede paa Molen ser Digteren Fru Olivia Beck staa i
Raasilke, italiensk Straahat og hvid Solskærm ... Der staar hun; og de skulde
først have mødt hinanden i Neapel paa Tilbagevejen!
HALLING (bliver lam i Armene og glemmer at hilse).
OLIVIA (kysser paa Fingeren).
HALLING (mander sig op og kysser igen; men tænker samtidig)
Herre, hvad skal Enden blive! ...
Rasmus den Hellige er imidlertid blevet fortøjet, og Landgangen stikkes
ud ...
– – –
Udenfor Café Nuovo paa Domkirkepladsen. –
Aften. – Elektrisk Lys. Øredøvende Hornmusik. Stille, fed Stank at harsk
Olie.
Op og ned under Buelamperne pludrende og kurtiserende Han- og
Hunsicilisnere. –
I en skyggefuld Krog mellem Vin og Laurbær sidder Halling og Olivia
og drikker sort Kaffe efter Middagen ...
... Tærningerne er kastede! – Fra Dampekibet fulgte Halling med Fru
Beck hjem til hendes Hotel; og der kastede de dem. – Han har
uigenkaldelig besluttet at vende Kone, Børn og Fattigdom Ryggen og at modtage
Olivia, hendes Kød og andre Rigdomme. Han ligefrem skylder sit Folk og
sit Talent det! En Kunstner arbejder langt bedre uden økonomisk Pres. –
Ogsaa Klara og Børnene vil faa det behageligere. Olivia, den store Sjæl, vil
sikre dem 3000 Kroner om Aaret som Vederlag for Afstaaelsen ...
OLIVIA (med den Elskedes Haand i sin). Hvad tænkte Du, da
Du saa mig paa Molen, Albert?
HALLING. Det har jeg jo sagt Dig ... søde.
OLIVIA. Jamen, sig det atter!
HALLING. Jeg troede først slet ikke, at det var Dig.
OLIVIA (Hovedet paa hans Skulder). Og da Du saa kendte
mig ...?
HALLING. Ja, saa var det jo, at den Tanke fór
igennem mig: Nu er Du fortabt, Albert Halling!
OLIVIA (tæt ind til ham; ler henrykt). Ja, ja, ja! det er Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
