- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
382

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forpligtelser. Men vort uventede Møde her under Siciliens
straalende Himmel, har gjort det klart for mig, at
jeg er flygtet forgæves; thi jeg kan ikke længere
tænke mig Livet uden ved hendes Side. – Og vi
er i Aftes bleven enige om at ville leve Resten af
vore Dage med og for hinanden.

Nu er det, jeg har skrevet til Klara denne Sag
angaaende. Dog har jeg ikke fortalt hende den hele
Sammenhæng, men kun sagt, at jeg vil forsøge at
leve adskilt fra hende et Par Aars Tid, da jeg
mener, at mit Talent vil have megen Gavn deraf, og at
det ogsaa i andre Henseender vil være bedst baade
for hende og mig. Men naturligvis gætter hun med
sit kvindelige Instinkts Skarpsyn Grunden til denne
vor Adskillelse; og derfor, kære Ven, beder jeg Dig
om, saasnart det er Dig muligt, at gaa til hende og
tale med hende. Du har altid haft saa god og stærk
en Indflydelse paa hende, at jeg trygt lægger i dine
Hænder at tale hende til Fornuft og vise hende
Fordelene ved en saadan Ordning; og nu behøver I jo
ikke længere at tage noget Hensyn til mig.

Jeg bemyndiger Dig til, om det er nødvendigt, at
aabenbare hende hele Sandheden. Hun skal jo
dog engang have det at vide, og jo før det sker jo
bedre. –

At Du maaske ogsaa vil rette Bebrejdelser mod
mig, forudser jeg. Men kære Hammelev, naar man,
som jeg nu, er blevet grebet af en stor Lidenskab,
har man intet andet at gøre end at skyde sig en
Kugle for Panden eller at give efter for sit Hjertes
Stemme. Jeg vælger det sidste, da mit Liv dog
maaske endnu kan blive til nogen Glæde og Gavn for
mit Land, mit Folk og den kære Olivia.

Hvornaar jeg kommer tilbage til Rugmelien, véd
jeg ikke. I Morgen rejser vi Nord paa; bliver et Par
Dage i Neapel og tager derpaa til Schweiz.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free