Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fru Adelheid Hegge er altsaa atter begyndt at give Undervisning i
Musik ...
Og skønt hendes „lille Ben“ er borte fra Hjemmet indtil Klokken tre
Eftermiddag, har hun dog fundet det fornødent at omarrangere Lejligheden
„for ikke at forstyrre“.
Det fælles Sovekammer er derfor ophævet og gjort til Spisestue.
Dagligstuen er gjort til Soveværelse for Fruen,
Og „Benet“ tilbringer Natten i Pigekammeret. –
Dette Arrangement synes baade fortræffeligt i Tanke og prisværdigt i
Udførelse ...
– – –
Men nu begiver det sig, at Ejnar Hegge fra den Aftentime at regne, da
han havde set sin Hustru uden Futteraler, var bleven grebet at en heftig
Attraa til hende.
Denne Attraa havde han vel til en Begyndelse søgt at bekæmpe som
skadelig og sig uværdig.
Men forgæves.
Nat efter Nat, naar han laa paa sit Leje under Ampelen og lyttede til
sin Naboerskes sunde Aandedrag, følte han den mest flammende Trang til
at gribe forstyrrende ind i denne Sundhed ...
Og om Dagen kaglede han kælent op og gjorde sprittende Elskovs-Pas
omkring Damen som en Dværghane omkring en Bramaputrahøne ...
Men Adelheid syntes aldeles ikke at bemærke hans stigende
Thermometerstand. – hun behandlede ham særdeles høfligt, men under Frysepunktet.
Og da han engang i et særlig overhedet Øjeblik, hvor Elskov og Harme
samtidig løb af med ham, slog paa: „at en Hustru efter Loven ikke havde
Ret til at nægte sin Ægteherre Kvindelighed, hvor han begærede hende!“ –
saa’ hun et Sekund fuldstændig uforstaaende paa ham og fór dernæst bardus
ind i Sideværelset, hvor hun længe laa hen af undertrykt Latter ...
– – –
Og saa var det, at hun fandt paa, at Lejligheden burde omordnes.
Og Ejnarmand, der med begge Hænder greb denne Tvedeling som et
muligt Middel til Helbredelse, gav beredvillig sit Samtykke.
Men atter forgæves.
Thi her inde i hans ensomme Celle, hvor Adelheid oven i Købet i et
barokt Lune havde anbragt den lyserøde Ampel, greb Attraaen ham endnu
vildere an. Han vred og vaandede sig Nat paa Nat og transpirerede afmægtigt
og drømte søde Drømme med bitter Udgang ...
– – –
Paa ny har en Nat sænket sig ned over Jorden. Alt i Huset er stille. Fra
Gaden høres den dumpe Lyd at en tungthalet Vogn – og fra den dunkle
Gaardsplads under Vinduerne klinger af og til triste Brudstykker af en
sønderrevet Hankats svigefulde ... af en svigefuld Hankats
sønderrevne Klage ...
EJNAR HEGGE staar skælvende at Sindsbevægelse m. m. uden for
Døren til sin Hustrus Soveappartement ... Han er kun iført sin
stumpede Natskjorte; og hans nøgne Fødder stikker i Filt-Pampusser. – Han
lægger Øret til Nøglehullet og lytter ... intet høres. – – Varsomt
griber hans Haand om Dørgrebets Horn ... Han har drømt den
bittersødeste Drøm, om at han holdt sin velskabte Ademor i sine Arme; det var
en vidunderlig frydefuld Fornemmelse ... men han vaagnede, førend
Drømmen endnu havde faaet sin lovbundne Afslutning ... Og nu er
det, at han er staaet ud af sin Seng, for at forsøge ...
Han vil ... hun maa ... han vil fuldende Drømmen ved hendes
virkelige, levende Bryst ... han ...
Aa, Ademor, Ademor, Du maa have Medlidenhed
med din lille Ejnarmand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
