- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
399

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Samt af Hundene Chasseur, Judas og Valdine.

Der var et Mylder omkring ham som af Kyllinger omkring en Høne.

Han kunde til Tider næppe skimtes.

Alle vilde Børnene røre ved ham og holde ham i Haanden.

De syntes, at han var saa stor, og saa pæn og saa morsom ...

Den femtenaarige Dagmar og den fjortenaarige Cæcilie, som er Damer,
vil have ham for sig selv og siger: Lad nu Aage være i Fred, Børn; I
keder ham!

Den trettenaarige Erik og den tolvaarige Frants, der er Mandfolk, hvisker
ham i Øret: Kom lad os stikke af! Vi kan rende stærkere end Tøsene; og
saa bliver vi fri for dem!

Mathilde, Carl, Thyra og Harald vil lege Hest.

Rasmus, Bodil og lille Torben vil ride Ranke ...

Og højt paa den brede Stentrappe foran Indgangsdøren staar Fader
Mackeprang og betragter sin Yngel og ler, saa det runger i
Ladebygningerne ...

Solen skinner, Himlen er blaa, Hundene bjæffer, Køerne brøler, Hestene
vrinsker, og i Morgen skal der være Høsigilde. Det er rigtignok en yndig
Ferie!
                                                                        (H. C. Andersen.)

*



Natten er brudt frem. Novembermaanen sejler bleg og diset hen over
Grødesholms Have. Mennesker og Dyr sover. En sagte Vind leger i
Poplernes Blade ...

LILLE MACKE (kommer listende ud at Havedøren. – Han har taget
sin Faders store, tykke Vinterfrakke paa, thi det er koldt, Men han kan
ikke sove i det dejlige Vejr. Digteren i ham kræver sin Ret ...)

Langsomt vandrer han ned gennem Haven. Snart forsvinder han i
Træernes Skygger, og snart skrider han selv med en vraltende og uformelig Skygge
foran sig henover de maanelyse Gange ...

En dyb, poetisk Sørgmodighed fylder ham og Vinterfrakken:

Hvad er Livet? Og hvad er vi Mennesker ...?

... forgangen Nat
vor sultne Kat
en ung og lækker Mus fik fat ...


... Aa–rrr! at han dog ikke kan slippe de Vers!
(Det er lille Torben, der har lært dette Poem at Gertrude Barnepige, og
som nu mindst tyve Gange i Løbet at Dagen har repeteret det for store
Broder Aage for at manifestere sin Dygtighed.) ... Hvor var det
i Grunden sørgeligt at leve! Nu havde Aage glædet
sig saa forfærdeligt til at komme hjem ... Inde i
Absalonia gik han altid og længtes efter Gaarden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free