Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uff, sikken en Taage! ... Det var for Resten en
morsom Mand, den Kopist Holmblad! ... Den Tale,
han holdt ved Bordet, om at man godt kunde være
glade og lykkelige, fordi man boede „ovenover
Linoleumen“, var skam god! ... Og som han vist holdt
af sin Kone og sine Børn! ... Og saa flittig han var
at sidde derinde i Sovekammeret og arbejde med sit
Skriveri, medens de andre dansede! ... Næ–e, ja, og
da han saa pludselig kom farende ind med Pennen bag
Øret og slog Armen om Livet paa Frøken Breum og
valsede rundt med hende! – Frøken Breum ... (Mackes
østre Øre faar sit Tilfælde). ... Gud véd, hvad Frøken Breum
egentlig var for En? Dejlig var hun at se paa ...
men farlig vist! (Han føler en varm Blodatrøm risle ned igennem
sig ved Tanken om hendes nøgne Hals og Skuldre.) ... Aa Gud, aa
Gud! han havde følt den mest kriblende Lyst til at
trykke sit Ansigt ned i hendes Bryst ... det saa’ ud
som Sne, og hans Ansigt havde glødet som Ild! ...
Hvordan mon det var ... hvordan mon det var ...
var at sove en Nat hos en Dame ... hos Frøken
Breum? ... Aa, hvor man aldrig skulde gaa paa Bal,
aldrig! Alle de forfærdelige Tanker, man fik ved at
se disse nøgne Arme og Bryster. (Macke rødmede ved
Flertallet.) ... Og da Frøken Breum midt under Galopaden
havde lagt sin Kind ind til hans ... irle, irle, irle!
hvor havde dog Blodet bruset igennem ham! og havde
de været alene, havde han kysset og knuget hende,
ligesom han kyssede og knugede Gertrude Barnepige
ved Høstgildet her i Efteraaret! ... Mon de andre
Herrer følte det ligesom han? ... Eller var det kun
ham, der var saa ... saa ... Og dog vilde han
allerhelst sidde ganske stille i en Krog og holde den
søde lille Gyda Holmblad i Haanden ... for det var
hende, han elskede! hun var den fineste og
yndigste Kvinde i Verden! hende vilde han skærme og
værne og aldrig gøre noget ondt! ... Aa Gyda! lille
elskede Gyda, nu ligger Du i din rene, hvide Seng og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
