Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaaet hjem fra Helsingør, saa jeg har ikke faaet Tid
til ...
FRU KONIK. Gaaet ...!
KONIK (stadig i en nedstemt Tone). Er De blevet kongelig
Kurér?
FREDRIK. Ak ja, gid jeg var, Hr. Konik; jeg e1sker
Fodture ... Aa, Du skulde ha’ set Solen ude over
Sundet i Morges, Povl ... det var vidunderligt!
POVL. Hum ... Men Pladsen, Du søgte, fik Du vel
ikke?
FREDRIK. Nej ... der var en anden Rakkerpukkel, der
havde bedre Anbefalinger ... Men det vilde jeg
helst tale alene med Dig om ... Gud, der sagde
jeg vist noget uforskammet, Fru Konik?
FRU KONIK. Aldeles ikke, kære Hr. Hamann ... Vi
skulde lige til at gaa.
FREDRIK. Maa jeg tage et lille Glas Vin, Povl ...
det vil styrke mig?
FRU KONIK. Nu skal jeg ... (Skænker.)
KONIK. Skal De ikke ha’ en Cigar?
FREDRIK. Tak, jeg ryger kun Cigaretter ... (Haler nogle
store, fede Cigaretter frem og tænder en.)
KONIK (afsides til Povl) Jeg synes, Du er saa studs imod
ham ... det er sgu Synd!
POVL. Jamen ...
KONIK. Nej, det er sgu Synd! Han holder saa meget
af Dig ... Har han „laant“ fornylig?
POVL. Han har gjort det, der er meget værre.
KONIK. Storartet! Og hvad er saa det?
POVL. Det kan jeg ikke fortælle Dig nu.
KONIK. Har han myrdet din Svigermoder?
POVL (leende). Aa, nej ...!
KONIK. Det var kedeligt! Jeg vilde saagerne kende en
Morder! – Kom saa, Linemor; lad os saa gaa hjem
og være alvorlige.
FREDRIK (til Fru Konik). Farvel, Frue ... Først i
Graven er der Fred ...! (Konik og Frue ud, fulgt af Povl.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>