Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SØREN (betuttet). Nu gik hun sgu!
BENTSINE. Ja, nu gik hun ...
RASMUS. Jeg gør en Ulykke paa mig sæl, gør jeg ...!
Pause.
BENTSINE. Det er Laust ...
SØREN. Hva’ si’er Du, Mor?
BENTSINE. Det er Laust, der kryber om i Hovedet paa
hende ...
SØREN. Den Vindsak!
RASMUS. Jeg slaar ham ihjel!
SØREN. Ja, gør Du det, lille Rasmus, ha, ha! saa er
Visen ude!
BENTSINE. Han kommer her i Aften ...
SØREN. Han gør Fanden, gør han!
BENTSINE. Det si’er hun ...
SØREN. Saa det si’er hun. Men jeg skal nok fure ham,
den Stodder. Jeg er vel Mand paa min egen Gaard.
RASMUS. Og jeg skal hjælpe Dig ...
SØREN. Tak, Tak, ha, ha! Saa klarer vi vos nok!
RASMUS. Blev Du saa af med den røde?
SØREN. Nej, han opdagede sgu, at hun lammede.
BENTSINE. Ja, vi kommer nok til at beholde hende.
RASMUS (til Søren). Du skulde ta’ hende fra Arbejdet en
fjorten Dages Tid og fodre hende godt.
SØREN. Tror Du, det nytter?
RASMUS. Saadan bar jeg mig da ad med min den
blakkede ifjor; og han var endda meget værre til
Bens end din.
SØREN. Og den blev ikke opdaget?
RASMUS. Næi ... Jeg aflagde Ed paa, at hos mig
ha’de han ikke lammet.
BENTSINE. Det skulde Du prøve, Søren.
SØREN. Ha, ha! Det vil jeg sgu! (Slaar Rasmus paa
Skulderen). Du er li’godt en Knop, Rasmus Mikkelsen, men
ingen kan se det paa Dig! ... Naamen, nu maa
jeg sgu ha’ hængt den Krone op ! (Op i Storstuen med
Kronen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>