- Project Runeberg -  Mindeudgave / VI Bind /
123

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


KRISTINE. Vilde Du hugge Dig en anden?

LAUST. Ja ... der er jo Piger nok og gramse
imellem! – „Men vil Du være min fuldtro Ven, saa vil
jeg være din igen“!

KRISTINE. Nej ... slip mig!

LAUST. Sludder! Hit med Trutten!

KRISTINE. La’ være ...! (River sig løs og løber op i Storstuen.)

LAUST (efter).

ANE-SOFIE og RIKKE (ind med sager fra Køkkenet).

ANE-SOFIE (ser efter de flygtende). Saa, nu fjolrer de rundt
igen.

RIKKE. Du ... Ane-Sofie ...

ANE-SOFIE. Ja, hva’ er der?

RIKKE. Véd Du, at Laust har skrevet i Kristines
Poesibog?

ANE-SOFIE. Ja-e, det har hun allerede blæret sig med
til mig.

RIKKE. Han har ... Nu har han osse skrevet i min ...

ANE-SOFIE. Naa!

RIKKE. Vil Du høre det ...?

ANE-SOFIE. Ja, hvis det kan more Dig.

RIKKE (tager Bogen frem af sin Lomme). Det er saa poetisk ...

ANE-SOFIE. Hum ...

RIKKE (læser).

Min sø-de lille Pi-gelil,
jeg elsker Diig saa in-der-lig.
og vil Du være ...


ANE-SOFIE. Næ, det er den stiveste!

RIKKE (der er i Fart).

...min fuldtro Ven,
saa vil jeg være din igen.


Hva’ siger Du?

ANE-SOFIE (trækker sin Poesibog op at Lommen). Det er den
stiveste, siger jeg! – Han har skrevet det samme i
min!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/6/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free