- Project Runeberg -  Mindeudgave / VI Bind /
131

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


MÆNDENE (rykker sammen; og Laust faar Plads ved Forstuedøren,
paa Bænken modsat Rasmus),

LAUST (opdager ham). Men, der sidder jo min fine Ven
Rasmus Pjok! ... Godaften, bitte Rasmus, har Du
faaet tørret Øjnene?

RASMUS (dukker sig).

Almindelig Indignation ved begge Borde. – Lausts Naboer sætter ham
hviskende ind i Situationen.

LAUST (ler himmelhøjt). Hva’ Fa’en, ha, ha, ha! Har Du
hængt Dig, Rasmus? Det var jo ellers mig, Du
vilde ekspedere til Himmels, hva’?

KRISTINE (foran Laust). Nu holder Du din Mund, din
Flab!

SØREN (bestemt). Pas din Æde, Laust; og lad Rasmus
i Fred!

LAUST (trækkes ned pas Bænken; men rejser sig straks Igen). Jeg
synes s’gu, han sidder paa en Dyne? – Har Du
hængt med den Ende opad, Rasmus?

SOGNEFOGDEN. Nu faar Du sørge for at passe Dig
sæl og din Mad, Laust!

DEGNEN. Det sømmer sig ingenlunde at krænke
Gæstfrihedens venlige Love, kære Laust!

                        Mumlende Tilslutning fra begge Borde.

LAUST (sætter sig leende).

Maaltidet skrider fremad. – Pigerne kredser bestandig med Fadene
omkring Rasmus: Ta’ et Stykke til! – Skal Du ikke ha’ lidt mere? – Her er
Kartofler. – Her er Rødkaal. – Vil Du ikke ha’ mere Kage? – – Søren
drikker med ham: Skaal, Rasmus! – De andre Mandfolk følger hans
Eksempel. – Lidt efter lidt bliver han ligefrem modig af Mad og Drikke, rejser
Hovedet, nikker og ler.

Tummel og Larm ved Mandfolkebordet. Ved Kvindebordet spises i
forholdsvis Tavshed.

SØREN. Skaal, Rasmus!

FLERE MANDFOLK. Skaal, Rasmus!

SOGNEFOGDEN. Skaal, Rasmus Mikkelsen!

DEGNEN. Skaal, kære Rasmus; min artigste, om end
ikke letnemmeste Elev!

RASMUS (henrykt). Skaal, allesammen, Skaal!

LAUST. Pas paa Ha1sen, Rasmus!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/6/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free