Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
STINE. Næi, naturligvis ...
RIKKE. Vi maa jo vide at bære Tilskikkelserne ...
STINE (til Rikke). Og Du er blit frugtsommelig, dit Pus!
RIKKE (slaar øjnene ned). Ja-e ...
STINE. Hvornaar kørte de til Marked i Morges?
BENTSINE. Halv otte ...
STINE. Laust med?
BENTSINE. Kristine vilde det jo ... Ingen tør sige
hende imod ...
STINE. Det har hun sgu ’nte efter Dig!
BENTSINE. Næi ... det er vel efter Søren ... for
lystres vilde han jo.
STINE. Det vil sgu alle Mandfolk, saalænge de kan
krybe.
RIKKE (stirrende). Og ingenting kan man nægte dem ...
STINE. Er det sandt, at Laust er Far til Kristines
sidste Dreng?
RIKKE (synker sammen). Aa-aa-r ...
BENTSINE. Han render her da baade Dag og Nat ...
STINE. Men si’er Rasmus, det Fæ, da aldrig noget til
den Badulje?
BENTSINE. Næi ...
STINE. Og at han tog Laust til Bestyrer paa Gaarden
derovre!
BENTSINE. Det var Kristine ...
STINE. De skulde sgu ta’ og ski11es, Rasmus og
Kristine!
BENTSINE. Ja-e ... men det strider jo mod Guds
Ord.
STINE. Naturligvis, det er jo mest gudfrygtigst at bli’e
ved hverandre; det blev da jeg og Napoleon ... Og
de sover sammen, si’er de?
BENTSINE. Ja, i den Retning er der ikke noget at
si’e hende paa ... og saa har hun jo osse ham at
udlægge ...
STINE. Ja-e, det er jo osse no’et værd! – Men hvor
er Børnene henne i Dag?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
