Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
LINE. Hvad græder han for ... Jeg kan ikke taale at
høre Børn græde!
HENRIK (truer mod Loftet). Vil Du tie stille deroppe! –
Kan Du se, nu tav han!
LINE (klapper ham). Ja, Du bliver en dygtig Far! ... Og
hvad saa videre om Dagligstuen?
HENRIK. ... Og i Vindueskarmen skal staa gule Iris
og hvide Aakander i lange, slanke Vaser ... Og en
blanksleben Kumme skal der staa med spillevende
Guldfisk, der æder Brød af din Haand ...
LINE. Og Duer vil vi ha’!
HENRIK. Og Duer vil vi ha’, ja ... snehvide, søblaa
og rustbrune Duer ...
LINE. ... Snehvide, søblaa og rustbrune ... Du er
Digter, Henrik, jeg ser dem!
HENRIK (inspireret). ... Og de skal sværme om Dig i
Flok, naar Du staar paa Verandaens Trappe mellem
Roser og Vin ... snehvide, søblaa og rustbrune! ...
Og Du skal staa der klædt i hvidt med korte,
opskaarne Ærmer og bleggraa Strømper og Sko ...
og om din Hals skal sno sig en Krans af røde
Koraller ...
LINE (lægger sit Hoved til hans Skulder). Dejligt, dejligt, dejligt!
Et Taarnuhr slaar.
LINE (rejser sig hurtig). Uf! At Tiden dog ikke kan staa
stille! – Hvad var det, Klokken slog?
HENRIK (ser paa sit Uhr). Halv to.
LINE (tager Overtøj paa). Himmel, saa maa jeg af Sted! Jeg
skal jo til Spil. – Er han derude endnu?
HENRIK. Hvem?
LINE. Din „Havemand“ med det røde Ansigt?
HENRIK (aabner et Vindue og kigger ud). Nej, ikke Spor.
LINE (mod Døren). Farvel! Farvel!
HENRIK. Skal Du ikke kysse mig?
LINE. Jo, det er sandt! (Kysser ham.) Og nu fik vi ikke
vort Hus færdigt ... (Ud i Entréen.)
HENRIK (efter hende). Hvornaar kommer Du igen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>