Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BAUMBERG (faar Øje paa Henrik, der staar maalløs). Den
Tyvemær! Hun er rendt fra mig i Aftes, og hun har
taget alle de bedste Møbler og et dejligt Maleri, som
jeg havde faaet af min allerbedste Ven til min
Fødselsdag!
HENRIK (frem). Min Herre ...
FRU BAUMBERG. Det er den reneste Løgn; Skilderiet
var mit!
BAUMBERG. Det er den anden Mand, hun er rendt
fra. For sytten Aar siden stak hun af fra den første.
FRU BAUMBERG. Det vidste Du jo, da Du tog mig,
saa det behøver Du ikke at stikke mig i Næsen.
BAUMBERG. Og Sølvtøjet har hun hugget. Vi skulde
have hver to Sølvskeer; men hun er rendt med dem
alle fire.
FRU BAUMBERG. Sølvtøjet var ogsaa mit!
BAUMBERG. Og saa er hun Kæreste med Lassen.
FRU BAUMBERG. Det vidner jeg for Gud! Men Du
tog Damer op, naar jeg var borte!
BAUMBERG (pludselig). Men hvad rager alt det den
fremmede Herre!
HENRIK (drengemodig). Nej, det mener jeg med ... Og
maa jeg bede Dem straks forlade dette Værelse; for
det er mit; jeg har selv lejet det.
BAUMBERG. Hun skal levere mig Maleriet!
FRU BAUMBERG. Aldrig!
BAUMBERG. Og de to Sølvskeer!
FRU BAUMBERG. Aldrig!
BAUMBERG. Saa henter jeg Politiet!
FRU BAUMBERG. Værsgod!
HENRIK (vil tale); men
BAUMBEG (puffer ham væk). Nu henter jeg Politiet!
FRU BAUMBERG. Værsgod! Skeerne fik jeg til vores
Bryllup af min Søster.
BAUMBERG (farer ud).
HENRIK. Men, kære Frue, hvad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
