- Project Runeberg -  Mindeudgave / VI Bind /
157

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


HENRIK (staar fortabt midt pas Oulvet. Hurtig hen at kigge ud af
Vinduet). Nej, han er virkelig gaaet efter Politiet ...

FRU BAUMBERG (ned ad Trappen. Ind uden Barnet). Jeg skulde
bare aflevere Drengen til hans Moder. Jeg behøver
ham jo ikke over for Dem, Hr. Student; De er en
rolig Natur. (Tager en Stol). Tillader De? Nu vil jeg
berette Dem hele mit Liv, at De kan dømme vos
imellem, Baumberg og mig.

HENRIK. Jeg vil helst ikke ...

FRU BAUMBERG. De ska1! ... Jeg rendte fra min
første Mand ... ja, det gjorde jeg ogsaa! Men véd
Studenten, hvordan jeg fik ham? Min egen Far
piskede mig til ham, fordi han ikke længere vilde ha’
mig hjemme. Men hvad der kommer sammen paa den
Maade, det holder ikke længe. Og saa løb jeg fra
ham; jeg var kuns nitten Aar, og Livet drog mig. Det
var i 1892, jeg kom her til Byen. Og saa traf jeg
Baumberg en Aften i Victoriagade. Og han begyndte straks
at lirke for mig. Jeg sagde ham, hvordan det hængte
sammen med mig. Men han vi1de nu ha’ mig; og
saa fik han mig.

HENRIK (hurtig). De blev gift med ham?

FRU BAUMBERG. Selvfølgelig! Rent ud lovformelig;
ja! – Men ser Studenten, der er tre Slags
Kærlighed her i Verden! der er Kærlighed til Næsten, og
Pengekærlighed, og saa den sanselige Kærlighed. Og
det er den, Baumberg altid har haft; og han kom
mangen en Nat ikke hjem før højt op af
Formiddagen. Men saa tænkte jeg, at det kunde være nok.
Og saa tog jeg hans Sparekassebog og hævede
Pengene og rejste til Hamborg til min Søster.

HENRIK. Jamen, Frue, det var jo næsten ... Tyveri ...

FRU BAUMBERG. Det véd jeg nok; men jeg gjorde
det alligevel! for jeg var ked af hans Kommers.

HENRIK. Men De angrede dog og kom tilbage!

FRU BAUMBERG. Nej; han hentede mig med en Betjent.

HENRIK. Saa holdt han dog af Dem!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/6/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free